– Det skyldes uden tvivl en mere synlig ledelse og øget fokus på håndværkernes samarbejde, at produktiviteten er steget.
Sådan lyder konklusionen fra proceschef Søren Christensen i Enemærke & Petersen, efter resultater af pilotprojektet Den Hjælpende Hånd har vist stor produktivitetsfremgang under renoveringen af Skt. Annæ Skole i København.
Produktivitetsprojektet indikerer nemlig, at når ledelsen understøtter dialogen og samarbejdet på tværs af faggrupper, så optimeres produktiviteten 2,6 gange, når håndværkerne hjælper hinanden i en time. Det kan eksempelvis være ved, at tømreren borer huller i en væg, så elektrikeren hurtigere kan komme i gang med sit arbejde. På den måde springes de forsinkende led i byggeprocessen over.
– Med Den Hjælpende Hånd har vi forsøgt at nytænke både ledelse og arbejdsgang på byggepladsen. Der er egentlig ikke tale om enorme ændringer, men mere at vi gentænker, hvordan vi på en klog måde udnytter vores ressourcer bedre, siger Søren Christesnsen, hvis ansvar bl.a. har været at lede samarbejdet.
– Det er jo ikke svært for en håndværker at bore fem huller for en kollega. Istedet handler det om, at vi som ledelse skal være synlige og facilitetere ændringerne i hverdagsrutinerne. Det skal vi tage med os videre ud i fremtiden på vores byggepladser.
Karma-ledelse øger fokus på samarbejde
Tanken bag Den Hjælpende Hånd bygger på et karmaprincip: Det, du giver, kommer tilbage igen. Oversat til byggesprog er Den Hjælpende Hånd bygget på princippet om, at den hjælp, som håndværkerne giver en kollega, får de tilbage igen i form af optimeret tidsforbrug og øget indtjening.
Derfor var det vigtigt, at ledelsen fik samlet et team, der var indstillet på den nye form for samarbejde:
– En af udfordringerne ved Den Hjælpende Hånd-projektet var at få håndværkerne til at hjælpe hinanden, uden vi egentlig havde data på, at det ville gavne dem økonomisk. Selvom det giver mening i et ledelsesperspektiv, så er det jo ikke sikkert, det står ligeså klar for en murer eller en tømrer, siger Søren Christensen og uddyber:
– Vi skulle som ledelse gøre det forståeligt, at dét at sætte noget op for en anden håndværker, ikke var det samme som at miste en arbejdsgang, siger Søren Christensen.
Ifølge Søren Christensen lykkedes det bl.a. at overbevise håndværkerne om, at det kunne betale sig at samarbejde ved en tydelig kommunikation fra ledelsen:
– Vi har holdt mange informationsmøder, hvor vi har illustreret projektet med slides. Samtidig har vi haft tavler på pladsen, hvor vi har synliggjort, hvem der gør hvad. Hver håndværkergruppe fik en farve, og på den måde kunne hver enkelt håndværker se, hvor meget de hver især havde hjulpet hinanden. Det skabte noget selvjustits og holdånd, siger han.
Byggeledelsen som rollemodeller
Samtidig er karmaprincippet også en indgående faktor i ledelsesstrategien; hvis ledelsen er åben og involverende, vil det med stor sandsynlighed smitte af på de ansattes handlinger:
– Det er vigtigt, at ledelsen lytter og inkluderer håndværkerne i planlægningen af Den Hjælpende Hånd, for hver enkelt håndværker er jo ekspert på sit område. Derfor involverer vi også håndværkerne og deres kompetencer i udviklingen af byggesagen, så de får ejerskab over projektet, siger Søren Christensen.
Samtidig understreger han. at et projekt som Den Hjælpende Hånd kun kan lykkedes, hvis byggeledelsen selv formår at tale ordentligt sammen:
-Vi er som byggeledelse rollemodeller for håndværkernes lyst til at samarbejde, så ved at vi selv har vist åbenhed og synlighed, har håndværkerne også været villige til at give hinanden en ekstra hånd på byggesagen, siger Søren Christensen og uddyber:
– Mere samarbejde og øget produktivitet gavner hele byggeprojektet og alle ansatte. Det drejer sig om at skabe resultater sammen, og det ses på bundlinjen, siger Søren Christensen.
En stor tak til Grundejernes Investeringsfond for et godt samarbejde og støtte til projektet
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden
