Når almene boligblokke med hundreder af lejligheder skal renoveres, opstår ofte gentagelser: Eksempelvis når der skal opsættes flere hundrede facadeelementer eller altaner på samme projekt. Her forkorter Enemærke & Petersen byggetiden mærkbart ved at præfabrikere elementerne på vores byggefabrikker i Glostrup eller Brabrand. Herfra sendes de færdige elementer til byggepladsen, hvor de hurtigt kan monteres på en facade.
Sparer beboere for genhusning
De muligheder præfabrikation åbner for forkortet byggetid og hurtig montering betyder ofte, at beboerne ikke skal genhuses, men kan blive i deres lejligheder under renoveringen.
Derudover har præfabrikationen en lang række yderligere fordele:
- Indendørs opbevaring af byggematerialer sikrer højere kvalitet
- Ingen afhængighed af eksterne leverandører
- Løbende optimering af kvalitet
- Mulighed for økonomisk fordelagtige stor- og fællesindkøb
- Medarbejdere skånes for tunge og besværlige løft
- Arbejdstiden minimeres
Læs mere om præfabrikation her.