Menu

11. marts 2020

Fremtidens Byggeledelse Johannes uddanner sig i kommunikation: ”Det er vigtigt for fremtidens byggebranche”

Projektleder Johannes Loehr-Petersen har taget en uddannelse i kommunikation og ledelse. Han mener, at flere bør kigge i kommunikationens retning, fordi den både skaber værdi i samarbejdet og på bundlinjen.

Fra sit kontor fra byggepladsen i hjertet af Aarhus har 31-årige Johannes Loehr-Petersen udsigt til det mere end 100-år gamle Kongelige Erhvervsarkiv.

Lige nu står Johannes Loehr-Petersen nemlig i spidsen for renoveringen af det beundringsværdige byggeri, men det seneste års er sikkerhedsskoene ca. én gang om måneden blevet udskiftet med teoribøger. Johannes Loehr-Petersen har nemlig valgt at efteruddanne sig i kommunikation på en systemisk lederuddannelse:

– Jeg valgte uddannelsen, fordi det at arbejde med mennesker og relationer er superspændende, og fordi det har så stor betydning for kvaliteten i byggeriet. Når vi kommunikerer og samarbejder godt, lykkedes byggeprocesserne bedre, flere bliver tilfredse og det bliver sjovere at være på arbejde.

Johannes Loehr-Petersen mener, at byggebranchen skal have meget mere fokus kommunikation for at skabe bedre resultater:

– Vi snakker utrolig meget om økonomi, risikostyring og konflikt i den her branche, men vi snakker ikke meget om kommunikations betydning for at få tingene til at lykkedes. Det er da både mærkeligt og foruroligende, siger han.

Den menneskelige forståelse i byggesagen

På uddannelsen har Johannes Loehr-Petersen bl.a. arbejdet meget med sprogets betydningen i menneskelige relationer. Den viden overfører han dagligt til de ledelsesmæssige opgaver på byggepladsen og i kontakten med underentreprenører og bygherrer.

– Jeg tror det er vigtigt, at man prøver at se sammenhænge og er bevidst om, at alle tænker forskelligt – også på en byggeplads. Vi har behov for at udvikle en større forståelse for hinanden. Det gør vi for eksempel ved at tage tinge i opløbet, så tingene ikke spidser til, siger Johannes Loehr-Petersen.

Forkert ordvalg skaber tabere og vindere

Johannes Loehr-Petersen understreger, at han ikke har nogen forestilling om en byggeproces uden svære udfordringer, men at han er blevet klar over, at det er måden, man samarbejder på, der bestemmer om en udfordring bliver til en konflikt. Han mener, at især måden en ledelse italesætter udfordringer på spiller en stor rolle for arbejdskulturen:

– Når jeg f.eks. går til et problem med en underentreprenør og italesætter mødet med vedkommende, som en ´kamp, der skal kæmpes´, så er der i ordvalget en hentydning til, at problemet skal ende op med en vinder og en taber. Og hvem ønsker at tabe?

Johannes Loehr-Petersen bruger sin nye uddannelse til at få byggeprocessen til at fungere gnidningsfrit og til at imødegå konflikter:

– Uddannelsen har helt sikkert været med til at åbne mine øjne og gjort mig i stand til at se anderledes på den ledelsesopgave, jeg står med i hverdagen. Gennem mine år i byggeriet har jeg set, hvad dårlig kommunikation kan føre til, og hvad det i sidste ende koster på den økonomi-, kvalitets- og samarbejdsmæssige bundlinje. Den kultur ønsker jeg ikke at videreføre som leder, forklarer han.

En byggeleder version 2.0

Johannes Loehr-Petersen håber, at flere ledere i byggebranchen vil styrke deres kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer:

– Vi skal stræbe efter at udvikle os i byggebranchen. Jeg synes desværre, der er for få ledere, der gør sig umage med deres ledelseskommunikation. Det går i sidste ende ud over branchen. Vi skal turde blande os i hinanden. Vi går jo på arbejde for at løse en opgave, og det gør man altså bedst ved at tale godt sammen, siger Johannes Loehr-Petersen.

Johannes mener, at fremtidens byggebranche i langt højre grad kalder på de kommunikative- og relationelle kompetencer.

– Man bør etablere, hvad man kan kalde en byggeleder 2.0-uddannelse med afsæt i en systemisk ledelse- og kommunikationstilgang. Kommunikation og samarbejde skal ikke kun defineres ud fra bløde værdier, med derimod skaber tilgangen også benhårde værdier, når de afspejles direkte på bundlinjen.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Kontakt

Johannes Loehr-Peteresen

Projektleder

+45 91 37 68 60

jlp@eogp.dk

Markedsdirektøren: Det går galt, når byggesag og ledelse ikke er et match

Læs mere her

Karakterbog skaber bedre samarbejde på renoveringen af kollegium

Få historien her

Nyt partnerskab opfører syv huse der demonstrerer, hvordan vi mindsker CO2-udledning i byggeriet

Få historien her

Enemærke & Petersen udfører stor transformation af byens bedst gemte domicil

Få historien her