Menu

19. april 2023

Enemærke & Petersen udfører stor transformation af byens bedst gemte domicil

For entreprenøren Enemærke & Petersen, Loop Architects og Artelia er genanvendelse af materialer fokuspunkt i transformationen af DMI’s nuværende domicil på Lyngbyvej 100 i København. I 2025 vil det stå færdig som en DGNB Guld-certificeret flerbrugerejendom

Der er en god chance for, at du aldrig har lagt mærke til den store firlængede rødstensejendom, der gemmer sig på en koteletgrund nær Ryparken Stationen, men i den nære fremtid skal  byens bedst gemte domicil åbnes op mod byen. Den røde murstensejendom skal være et fleksibelt samlingspunkt for virksomheder med overlappende fag og interesser. Her vil den åbne arkitektur give virksomhederne mulighed for at møde hinanden og starte nye samarbejder på tværs.


Oplever stor markedsinteresse for transformationer

Sophus Johannesen, markedschef i Enemærke & Petersen fortæller, at renoveringen får et stærkt fokus på bæredygtige løsninger og genanvendelse af materialer:

-Vi oplever en stor interesse i markedet for transformationer i øjeblikket, fordi det i et bæredygtighedsperspektiv giver bedre mening at genbruge bygningsmassen. Vi vil dog i teamet på Lyngbyvej gerne gå skridtet videre og tænke genbrugsmaterialer ind i så mange løsninger, som bygningsreglementet tillader os.


3,5 km radiatorskjulere i Genbyg-træ

Markedschefen fortæller, at byggeriet skal DGNB Guld-certificeres og at genbrugsbyggemarkedet Genbyg bliver en central spiller i genanvendelsesindsatsen:

– Genbyg kommer bl.a. til at understøtte os med at udføre 3,5 km radiatorskjulere i genbrugstræ til den nye bygning. Og så planlægger vi direkte genbrug ved at bruge gamle vinduer fra nedrivning til de to orangerier, vi bygger i gårdmiljøet. Vi renoverer også samtlige indvendige døre i ejendommen og sætter dem ind igen – det er ikke den billigste løsning, men klart en grønnere løsning.


Kan tilpasses fremtidens udlejningsmarked

For transformationsteamet er det ligeledes vigtigt, at det nye hus får den optimale brug af kvadratmeter og er så fremtidssikret som muligt:

-Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kender fremtiden og der vil vi skabe et hus med så fleksible løsninger, at det nemt kan tilpasses til udlejningsmarkedet om 10, 15 eller 20 år, siger Sophus Johannessen om ejendommen, som i dag stadig huser vejrprofeterne fra DMI. Når de rykker ud 1. januar 2024, sættes stilladserne op med det samme og det nye flerbrugerhus ventes at stå færdig i september 2025.

 

Fakta om transformationen
• Totalentreprise med Artelia og LOOP architects som rådgivere
• Privat bygherre
• 13.500 kvm kontor/flerbrugerhus
• Renoveres for trecifret mio. beløb
• Projektering nu og frem til nytår
• Udførelse fra januar 2024 og frem til sept. 2025.

 


Lyngbyvej 100s historie

Ejendommen blev bygget i årene 1939-41 af Krigsministeriet som konfektionsfabrik til fremstilling af bl.a. uniformer og som munderingsdepot. Og krigstiden fornægter sig ikke i arkitekturen som bl.a. har tårne med plads til antiluftskyts. Besættelsesmagten overtog ejendommen fra 1943-45, hvorefter hæren igen overtog fabrikken. I 1971 flyttede DMI ind i dele af ejendommen, mens den stadig også blev brugt som fabrik. Siden blev produktionen lukket ned og ejendommen bygget om til DMI’s behov.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Enemærke & Petersen og Almenr bygger første fælles landsby i Lejre

Læs mere her

Nyt partnerskab opfører syv huse der demonstrerer, hvordan vi mindsker CO2-udledning i byggeriet

Få historien her