Menu

23. august 2021

Hvordan styrer du et kæmpe nybyggeri som PensionDanmarks på Køge Kyst? – Her er vores fire bedste råd

PensionDanmarks nybyggeri af 500 boliger på Køge Kyst er så omfattende, at det kræver minutiøs og detaljeret styring. Nedenfor fortæller Enemærke & Petersens projektudviklingschef Rasmus Albjerg om en integreret byggeproces, skabt i samarbejde med PensionDanmark og inspireret af IPD-modellen. Og han giver sine 4 vigtigste råd til en velsmurt byggeproces.

Projektudviklingschef Rasmus Albjerg har en 19-punkts plan. De 19 punkter dækker PensionDanmarks nybyggeri af 500 boliger fra den spæde start, til afslutningen af projekteringen. Her nedenfor åbner Rasmus op for planen og giver 4 råd til, hvordan du styrer så et omfattende nybyggeri i projekteringsperioden.

 

1. Sørg for kontinuerlig afstemning med bygherre

En del bygherrer har igennem tiden oplevet at kæmpe projekter, som de 500 boliger på Køge Kyst, er endt i ubehagelige ekstraregninger. På Køge Kyst bliver der kontinuerligt arbejdet for at økonomien er så gennemsigtig for PensionDanmark som mulig. Det arbejde startede tidligt siger Rasmus Albjerg:

-PensionDanmark valgte at inddrage os helt tilbage, før de købte grunden – det har de gjort for at sikre bygbarhed og byggepris. Så på det tidspunkt begyndte de med at lave et budget og en samarbejdsaftale med os. Det har været helt afgørende, at PensionDanmark har valgt strategien med at inddrage entreprenøren så tidligt, for det har betydet, at vi i langt højere grad får det samme udgangspunkt.

I dag er der konstante afstemninger mellem bygherre og byggeteamet, f.eks. undervejs mellem et skitseprojekt og et projektforslag. Her er det vigtigt for Rasmus Albjerg hele tiden at synliggøre ændringernes konsekvenser:

-Når bygherre f.eks. vælger en bedre køkkenløsning eller skydedøre, så anskueliggør vi hele tiden de økonomiske forskelle. Når vi skifter fase, har vi et skema, der viser det fulde fradrag af det, der udgår – og det fulde tillæg af det, der vælges til. På den måde får PensionDanmark et godt overblik over, hvorfor økonomien ændrer sig.


2. Lav altid en opstartsworkshop

-Det er afgørende, at folk har det samme udgangspunkt, når vi starter en sag op. Der er en tendens til, at vi ellers springer for langt frem i processen og begynder med møder, hvor vi pludselig diskuterer central eller decentral ventilation. Det svarer til at skulle planlægge en måneds tur til USA og så begynde med en længere diskussion om, hvor man skal spise frokost i Dallas på dag 19. Og ja, jeg ved godt, jeg laver nogle sjove sammenligninger…

Derfor understreger Rasmus Albjerg, hvor vigtigt det er at holde en opstartsworkshop på projektet, hvor man får et fælles udgangspunkt og alle begynder det samme sted.

3. Etablér et fælles projektkontor

– Der er mange, som ikke er glade for tanken, om et fælles projektkontor i starten. Men her på Køge Kyst står det simpelthen som et krav i rådgiveraftalerne, at rådgivere skal sidde op til tre dage om ugen på projektkontoret.

Fortæller Rasmus Albjerg, som oplever, at det fælles projektkonter hurtigt begynder at give mening for alle:

-Det betyder alt, at rådgivere og entreprenører sidder sammen på vores fælles projektkontor i Køge. Så kan vi spørge hinanden om alt og løse udfordringer, når de opstår, i stedet for at sidde og vente tre dage på et e-mailsvar. Der er bare rigtig god stemning, hvilket har overrasket nogen meget: At de andre parter i byggesagen, måske ikke er så firkantede, som de har gået og troet. Her har alle noget at sige, vi har mange faglige diskussioner og er gode til at finde et kompromis.


4. Sats på det integrerede samarbejde

Det fælles projektkontor er også en fordel i samarbejdet med underentreprenørerne. Når byggesagens rådgivere allerede er samlede, er det en stor fordel for den måde, man kan integrere underentreprenørerne. Rasmus Albjerg fortæller:

-Underentreprenørerne sidder og arbejder med i projekteringsmøderne – vi aktiverer dem, når det giver mening: VVS, el, ventilation og sprinkler er med. Betonelementleverandøren med konstruktioner og vinduesleverandør i forhold til lyd. Køkkenmanden har været med i halvandet år. De er fagfolk og kender alle detaljerne i deres produkt og når vi så sidder sammen tidligt i processen, giver det rådgiverne og os som entreprenører mulighed for at skabe stærkere løsninger.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Køge Kyst: To nybyggede boligejendomme klar til indflytning uden fejl og mangler

Læs mere her

Projektlederen: Sådan får vi mere genbrug på byggepladsen

Få historien her

PensionDanmark efter byggeriet: Derfor er det så vigtigt at gøre op med konfliktkultur

Læs mere her