Menu

23. maj 2019

Projektlederen: Sådan får vi mere genbrug på byggepladsen

Hvis vi skal have gang i genbruget på byggepladsen, så har vi brug for helt enkle løsninger som ”Gentræ”-projektet – sådan lyder budskabet fra Enemærke & Petersens byggeplads i Køge Kyst

Gentræ Bæredygtighed

”Vores pladsmand Bjarne sorterer genbrugstræet og lægger det op i U-jernet (beholder, red.), derefter går han ind i Wasteapp og bestiller afhentning af træet. Når trælasthandlen Stark så afleverer materialer hos os, tager de det fyldte U-jern med til genbrug” Sådan fortæller projektleder David Flach-Jensen om den enkle arbejdsgang for genbrug af interim træ på byggepladsen af nybyggeriet ”Skibet” i Køge Kyst.

Gentræ Realdania Bæredygtighed

Tidsforbrug er afgørende for succes
”Den nemme transport med Stark er vigtig, ellers ville det ikke fungere – her giver samarbejdet på tværs af virksomheder virkelig mening. Hvis vi skulle bruge meget tid og koordinering på at sende træet til genbrug, så ville det virke uoverskueligt i en travl hverdag. Gentræsløsningen påvirker ikke min hverdag og kræver ikke så meget ekstra af Bjarne” siger David Flach-Jensen, som opfordrer til, at både byggeledelsen og håndværkernes tidsforbrug nøje tænkes igennem, når der udvikles genanvendelsesprojekter til byggepladser.   

Den dårlige genbrugssamvittighed
”Vi er med i Gentræ-projektet, fordi vi gerne vil være med til at præge byggebranchen i en mere bæredygtig retning.” fortæller David Flach-Jensen, der ofte har haft dårlig genbrugssamvittighed: ”Her på byggepladsen, har vi ofte snakket om, alt det vi smider ud og som ikke genbruges. Vi har brug effektive løsninger og systemer. Det er svært selv at organisere genbruget og f.eks. tage materialerne med over på næste byggeplads, da den plads ikke vil have brug for de samme materialer.”

 PensionDanmark Gentræ-projektet er udviklet af ingeniørvirksomheden Golder, affaldssorteringsvirksomheden Solum og byggevarekæden Stark. Projektet er støttet af Realdania. Udover Enemærke & Petersen afprøver fire andre entreprenørvirksomheder også modellen.  

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Strategisk partnerskab skaber øget genbrug af byggematerialer

Læs mere her

Upcycle Challenge er afgjort – se vinderprojektet her

Få historien her

Vi gav en flok arkitektstuderende vores brugte byggematerialer – her er deres geniale genbrugsidéer

Få historien her