Menu

1. november 2022

Derfor har vi købt os ind i genbrugsbyggemarked

Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber Carl Ras og Enemærke & Petersen sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20% hver – for de tre nye partnere er overbeviste om, at den grønne omstilling kræver store, åbne samarbejder på tværs af branchen

Genbyg Carl Ras Enemærke

“Hver eneste dag ser vi tusindvis af brugbare byggematerialer gå til spilde. Genbrug skal planlægges i starten af byggeprojektet – og så skal vi skalere op og sætte volumen på, så det bliver mere attraktivt og tilgængeligt at arbejde med brugte byggematerialer i branchen,” siger medejer og direktør i Genbyg, Tom Jørgensen.

“Vores erfaring fortæller os, at der er et stort uudnyttet potentiale for mere genbrug og genanvendelse i byggebranchen. Men vi er en mindre virksomhed, så det kræver flere kompetencer og viden udefra, hvis vi skal hente det potentiale. Derfor har vi nu teamet op med to stærke partnere for at gøre det muligt,” siger administrerende direktør og medejer af Genbyg, Jesper Holmberg.


Baggård i Københavns nordvest-kvarter

Genbyg blev grundlagt for 24 år siden af ejerne i en baggård i Nordvest med en ambition om at male byggebranchen grøn. Målet har altid været at gøre det nemt at handle brugt, og de var de første til at gøre salg af genbrugsbyggematerialer systematiseret og digitalt – og de har været førende lige siden.

For Genbyg betyder partnerskabet, at de skal vokse til en større virksomhed. Derfor starter der snart en stor rekrutteringsproces af flere medarbejdere indenfor bl.a. salg, indkøb og lagerarbejde.

Genbyg Enemærke Carl Ras

Vi skal skabe et økosystem for materialer

For entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen betyder det nye partnerskab, at de kan få skabt et bedre system for både nye og brugte materialer.

“Et stort ben i vores forretning er renoveringer, og efter nedrivning står vi med store mængder materialer, der kan genanvendes. Her har vi et behov for at skabe et økosystem, som sikrer, at både nedrevne materialer og ubrugte overskudsmaterialer genanvendes i større skala. Det er derfor oplagt, at vi nu investerer i Genbyg, der har know-how og erfaring til at hjælpe os med at skabe det økosystem,” siger administrerende direktør i Enemærke & Petersen, Troels Aggersbo, og fortsætter:

“Genbygs erfaring med registrering af materialer er afgørende. Det er en forudsætning for, at vi kan hjælpe vores bygherrer mod en væsentlig forbedring af CO2-regnskabet.”

Vi har et ansvar i branchen

Carl Ras ønsker at give håndværkerne bedre adgang til byggematerialer der støtter op omkring den grønne omstilling, og med 90 års tilstedeværelse som grossist i byggebranchen ser de det også som deres pligt at bidrage så konkret som muligt i initiativer, der kan flytte branchen i en bæredygtig retning.

“Med investeringen i Genbyg ønsker vi at forstærke genbrugsbyggemarkedet, så de kan skabe et tilstrækkeligt attraktivt udbud af brugte byggematerialer til at realisere den efterspørgsel, som vi er overbeviste om, der er,” siger administrerende direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen, og fortsætter:

“Vi er meget optaget af, at dette skal ske gennem store samarbejder på tværs af branchen. På samme tid er det vigtigt for os, at dette bliver en fælles agenda, hvor alle er velkommen. Ved at invitere andre entreprenører med i et fællesskab er det vores overbevisning, at vi kan skyde genvej til at skabe skala og et tilstrækkeligt udbud.”

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Enemærke & Petersen styrker positionen med opkøb af Raunstrup

Læs mere her

Opkøb af entreprenørvirksomhed er en realitet

Få historien her

Enemærke & Petersen opkøber sydvestjysk entreprenørvirksomhed

Få historien her