27. april 2021

Enemærke & Petersen satser stærkt på medarbejdernes kompetencer

For at imødekomme de stigende krav i byggebranchen foretager Enemærke & Petersen nu en solid investering i medarbejdernes kompetencer

-Vi er rigtig glade for, at Enemærke & Petersen fylder et helt hold med 30 byggefolk på vores DGNB-uddannelse. Det er helt afgørende for den grønne omstilling i byggebranchen, at vi får alle med, og med denne prioritering har Enemærke & Petersen taget et vigtigt skridt på vejen. Det håber vi at se meget mere af i fremtiden, siger Mette Qvist fra Green Building Council, som står bag uddannelsen af DGNB-konsulenter.

DGNB skal være fælles referenceramme
Hos Enemærke & Petersen oplever administrerende direktør Henrik Mielke, at det er afgørende, at satsningen på de kompetencer finder sted nu:

-Vi forventer, at mindst en femtedel af alle vores renoveringsprojekter skal DGNB-certificeres indenfor de næste par år. Som branche halter vi stadig efter på bæredygtighedsområdet – samtidigt er der en efterspørgsel i markedet lige nu, som vil vokse sig kæmpestor i de næste år. Derfor skal vi som organisation have forståelsen for DGNB bredt godt ud i organisationen som en fælles referenceramme for at imødekomme kravene fra markedet.

Samarbejdspartnere er også inviteret med
Virksomheden tager den fælles referenceramme så alvorligt, at tilbuds-, arbejdsmiljø- og procesmedarbejdere også er inviteret med, men Enemærke & Petersen stopper ikke der:
– Vi har også fået samarbejdspartnere fra bl.a. arkitekt- og ingeniørvirksomhederne i vores strategiske partnerskaber til at tage med på uddannelsen, fordi vi derved sikrer, at der skabes fælles forståelse og fodslag for, hvordan vi arbejder med DGNB i hele byggeprocessen fra konceptudviklingen til vi står med det færdige byggeri.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Tilvalg

Bæredygtighedschefen: Dét her betyder, at hele byggebranchen skal rykke nu

Læs mere her

Strategisk partnerskab skaber øget genbrug af byggematerialer

Få historien her

Nyt DGNB-kriterie kan få flere udsatte ledige i job i byggeriet

Læs mere her