Menu

25. januar 2019

Fremtidens Byggeledelse Markedsdirektøren: Det går galt, når byggesag og ledelse ikke er et match

Peder Johansen svarer på “fem hurtige” om fremtidens byggeledelse. Ifølge ham bør ledelse nemlig handle om meget mere end at nå i mål med et byggeri.

Er der sammenhæng mellem ledelse og byggeprojekter, der kører af sporet?

Der kan være rigtig mange forskellige årsager til, at byggesager går skidt. Vi kan ende i en risikozone, når ledelse og samarbejdsprocesser ikke står i mål med den kompleksitet, som byggeopgaven indeholder. Derfor er jeg meget inspireret af integreret byggeri, fordi det forandrer den måde, vi leder byggeri på.

Vi har i den her branche byggerier med utroligt komplekse systemer og fagligheder, der skal koordineres og hænge sammen. Hvis ikke vi har en ledelsesstruktur, der matcher kompleksiteten, så er der store muligheder for, det går galt.

Hvordan udvikles kommunikation og ledelse i byggebranchen?

Kommunikation handler ikke kun om at tale ordentligt til hinanden. Det handler også om at være bevidst om, der skal skabes værdi for alle parter. Ledelsen på en byggeplads har som en af sin fornemste opgaver at lede  og tage ansvar for det gode samarbejde.

I den sammenhæng tror jeg, at vi skal træne hinanden til, at det er ok at miste kontrol. For at være en holdspiller er jo at åbne op og lukke andre ind, og det kan jo opleves som et kontroltab.

Hvad skal man i fremtiden blive bedre til i byggebranchen?

Jeg tror, at samfundet vil stille større og større krav til byggebranchen, og til måden vi anskuer bæredygtighed i hele sin bredde: ressourceforbrug, effektivitet, socialt ansvar m.v. Derfor er vi som ledelse nødt til at udvikle nogle af de grundstrukturer, vi har. Vi arbejder alt for fragmenteret.

Vi skal til at tænke over, hvordan vi får det her til at spille meget bedre sammen, fordi det omkringliggende samfund forventer, at vi udvikler os. Vi skal udvikle ledelsesmål, som hænger i tråd med det, samfundet ønsker. Nogle gange er ydre krav med til at skubbe tingene i en ny retning, og det tror jeg bestemt også er gavnligt for branchen.

Kan byggebranchen lære noget af andre brancher?

Vi er selv meget inspireret af en industriel tilgang til produktionen i forhold til den måde, industrien tænker i samlede kæder, i optimering af processer, i forhold til arbejdsmiljø og i forhold til præfabrikation og systemleverancer.

Og industrien har generelt en stærk kultur for løbende forbedring, hvor de hele tiden er på udkik efter den næste optimering. Jeg synes, vi er rigtig langt i Enemærke & Petersen, men vi kan hele tiden udvikle os og blive bedre.

Hvilke ledelsesværktøjer bruger du selv til dagligt?

Jeg prøver at balancere mellem noget mere overordnet og så noget meget personligt. I de overordnede processer kan tankegangen godt være meget abstrakt og langsigtet, fordi man skal tænke ud i fremtiden og forberede sig på den.

I de personlige relationer vil jeg gerne være meget nærværende og til stede. Er jeg god til det? Næ, måske ikke. Men jeg træner på det

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Kontakt

Peder Johansen

Direktør for kunder, forretning og marked

+45 91 37 67 08

pej@eogp.dk

Projektlederen: Sådan får vi mere genbrug på byggepladsen

Læs mere her

Bybjergets beboere fik bad uden fejl og mangler

Få historien her

Projektlederen: Sådan får vi mere genbrug på byggepladsen

Få historien her

Johannes uddanner sig i kommunikation: ”Det er vigtigt for fremtidens byggebranche”

Få historien her

Byggeterapi på partnerskabskontoret: ”Vi har opnået en effektivitetsforbedring”

Få historien her