Menu

7. februar 2019

Kan amerikansk parterapi skabe vellykkede byggeprojekter i Danmark?  

Anthony Muñoz fra DPR Construction er klar over, at det lyder utroligt amerikansk, når han sammenligner IPD-metoden, han arbejder efter, med parterapi. Men hans erfaring er, at “parterapien” kan redde forholdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør – og i sidste ende skabe et vellykket byggeprojekt på alle parametre

På Enemærke & Petersens IPD-konference i januar introducerede Anthony Muñoz og hans kollega Dean Reed fra DPR Construction i Californien os til teorien bag Integrated Project Delivery(IPD) og The Simple Framework – deres bud på en helhedsorienteret ”opskrift” på det vellykkede byggeprojekt eller The High Performing Building, som Anthony og Dean kalder det.

Video: Scroll ned og hør Anthony og Dean Reed forklare IPD og The Simple Framework

Vi mødte Anthony til en snak om, hvad der kræves for at IPD bliver arbejdsmetoden i den danske byggebranche, på hvilke punkter den danske byggebranche er foran den amerikanske og hvordan IPD kan sammenlignes med…ja, parterapi.

Hvor skal vi starte, hvis vi ønsker at implementere IPD og The Simple Framework i danske byggeprojekter?
Vi skal først og fremmest have fat i bygherren. Hvis vi får bygherre til at indskrive IPD-tilgangen i kontrakterne, så har vi et gennembrud! Vi skal tale bygherrens sprog og formidle den værdi, der ligger i en IPD-tilgang til deres byggeprojekt. Vi skal være gode til at vejlede dem og gøre dem trygge ved denne nye tilgang og overbevise om, at dette er en risiko, der er værd at tage. Og det er faktisk kun en risiko, fordi det er noget nyt, hvilket altid føles ukomfortabelt. Men IPD-tilgangen vil give værdi og med tiden – og de gode erfaringer – vil bygherre naturligvis føle sig mere i comfortzonen.

Du fortæller, at du oplever, at den danske byggebranche er foran den amerikanske på nogle områder – hvilke? Og hvordan kan det hjælpe os i fht. at implementere IPD?
Jeg oplever, at I er langt foran os med f.eks. VDC her i Danmark – og det er vildt spændende. Samtidig er det vigtigt at få samarbejdspartnere med ind i loopet, når man introducerer ny teknologi, for ellers kan arbejdet ende med at blive mindre produktivt. For hvis arkitekten eksempelvis ikke kan se værdien i at samarbejde og dele tegninger og modeller, så koster det i den anden ende, fordi entreprenøren så skal ud og tegne det hele forfra.

Nu siger jeg lige noget, som jeg ved, lyder utroligt amerikansk: At have en IPD-tilgang til et byggeri er faktisk lidt som at gå i parterapi – bygherre, entreprenør, arkitekt og ingeniør lever side om side i årelange projekter og har nogle gange brug for parterapi. En ny teknologi som VDC kan blive det, vi kalder en ”muliggører”(enabler) – hvor vi igennem det virtuelle design får en samtalestarter, som vi kan bruge til at kigge på vores ”ægteskab”- vores byggeprojekt – og se på udfordringer og finde løsninger. Men det kræver, at alle parter har tillid til hinanden og at en åben samarbejdsånd er blevet etableret på forhånd igennem f.eks. en IPD-tilgang.

Som du forklarer det, så kræver The Simple Framework en udvikling i ens egen organisation og hos bygherre og samarbejdspartnere – hvordan går man til det? Normalt når vi laver forandringer er den almindelige forretningsgang “undervisning, lær, udfør” (Teach, learn, do). Når du går i gang med The Simple Framework udfører du først og så lærer du efterfølgende. Derfor skal du være villig til at tage chancen og være åben for en ny måde at arbejde på. Når du arbejder med en IPD-tilgang, er både de hårde færdigheder og de bløde værdier, som f.eks, gode samarbejdsevner, vigtige kompetencer for alle der arbejder på projektet. Og her kommer vi ind på én af mine kæpheste: At vi skal udvikle og udfordre alle medarbejdere på byggeprojekter indenfor de bløde værdier og ledelseskompetencer – ikke kun den 1% som er de helt åbenlyse talenter, som vi ønsker en dag skal sidde i ledelsen, men også alle de andre hvis samarbejds- og kommunikationsevner vi er helt afhængige af, for at skabe gode velfungerende byggeprojekter. Det er disse 99%, vi i virkeligheden skal fokusere på.

Anthony Muñoz er Healthcare Operations and Lean Leader hos DPR Construction i San Diego, Californien – hvor han de sidste 8 år har arbejdet på storskala byggerier af hospitaler. Oplev ham live i videoen nedenfor. IPD-konferencen blev afholdt i samarbejde med REVALUE og Lean Construction Danmark.    

 

Dean Reed fortæller: Hvad er IPD og The Simple Framework


Anthony Muñoz fortæller: Sådan skaber vi rammerne for at arbejde med IPD og The Simple Framework 

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Markedsdirektøren: Det går galt, når byggesag og ledelse ikke er et match

Læs mere her

Flere udsatte skal have job i byggebranchen: ”Det er en del af løsningen på den manglende arbejdskraft”

Få historien her

Team LIVA vinder Civicas strategiske partnerskab

Få historien her

Lene Espersen stiller spørgsmål til TRUST

Få historien her

Enemærke & Petersen går i jorden med sit første eget ejendomsudviklingsprojekt

Få historien her