Menu

“Det har vist været min rolle at overbevise folk om, at det her bliver godt”

Gunni Petersen er afdelingsformand for beboerne i Rosenhøj – og har siden 2003 arbejdet henimod en renovering af området. I dag kan han stolt se tilbage på et Rosenhøj, der fuldstændigt har ændret karakter .

Renovering af Rosenhøj-områdets 27 boligblokke lakker mod enden. I tre år har håndværkere og gravemaskiner været en del af hverdagslivet i Aarhus-forstaden – vi har sat en række af menneskene fra Rosenhøj stævne for at blive klogere på de menneskelige facetter af en omfattende renovering.


Gunni Petersen, beboer og formand for beboerne i Rosenhøj
”Vi tog de første spæde skridt til at få renoveret Rosenhøj helt tilbage i 2003 og det har vist været min rolle igennem årene at overbevise folk om, at det her bliver godt. Nu tror jeg også, at de skeptiske kan se, at det tegner til at blive helt fantastisk – men der er da også stadig nogen, som råber efter mig, når de ser mig.

Havde vi nu styr på økonomien? Der var mange beboere, der var bekymrede for huslejestigninger og det kan man jo godt forstå. Det er endt med, at alt det her er blevet lavet uden, at huslejen stiger betragteligt. Det er blandt andet på grund af de energiforbedringer, der er blevet udført med isolering og nye 3-lags vinduer, som holder meget bedre på varmen. Vi har også fået et meget bedre indeklima og fået løst de problemer, vi havde med skimmelsvamp.

Helhedsplanen har ændret kvarterets karakter. Det er ikke længere monotomt. Rosenhøj har fået en identitet, er blevet mangfoldigt og helt anderledes – og mere trygt.”

Gunni Petersen er formand for afdelingsbestyrelsen i Rosenhøj og er beboernes stemme. Gunni’s store engagement i området gav ham årets ildsjælspris 2011 fra Det Boligsociale Fællessekretariat.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Enemærke & Petersen modtager Aarhus Kommunes Integrationspris

Læs mere her

11 Enemærke & Petersen-projekter indstillet til Renoverprisen

Få historien her

Jobs til arbejdsløse beboere i Rosenhøj

Læs mere her