Menu

2. januar 2020

Bæredygtighed: Så meget koster det at genbruge dit byggemateriale

Med nedrivningsplanen Den Cirkulære Ressourceplan vil Enemærke & Petersen kortlægge, hvilke økonomiske og ressourcemæssige fordele der er ved at genbruge byggeaffald.

Kan det betale sig at genbruge byggeaffald som tegl og spær fra byggesager ved nedrivning? Svaret er ja, men det kræver planlægning og overblik. I et nyt InnoBYG-projekt med titlen Den Cirkulære Ressourceplan har Enemærke & Petersen forsøgt at kortlægge, hvordan en nedrivningsplan kan bruges til at finde økonomiske fordele ved at genanvende byggematerialer, der ellers var endt som skrot.

– Guiden skal italesætte den samlede værdi af gammelt byggematerialer i kroner og øre, så bygherre og rådgivere kan få et overblik over, om det kan betale sig at genbruge. Vi vil gøre det lettere at indtænke affald som nye materialer i byggesager, siger Anders Sørensen, der er forretningsudvikler i Enemærke & Petersen.

Genbrug kan betale sig i renoveringssager

En af hovedpointerne i rapporten er, at det har økonomisk værdi at lave nedtagning fremfor nedrivning i renoveringsprojekter. Rapporten viser klare fordele ved at bevare byggematerialer, når man står overfor en renovering, da der ofte er opstillet stilladser eller lignende, der kan bruges til at fragte materialer ved nedtagning.

– Det koster samlet set 30 % mere i nedrivningssager at bevare byggematerialer ved nedtagning, men samtidig er de gamle materialer tit i meget bedre kvalitet end de nye materialer. En ekstra bonus er også, at man minimerer ressourceforbruget og sparer CO2, siger Anders Sørensen.

Få et hurtigt overblik over Den Cirkulære Ressourceplan her:

 

Dog viser rapporten også, at ved dårligt bevarede bygninger eller ved totalnedrivninger vil det være dobbelt så dyrt at bevare materialer. Forskellene fra byggesag til byggesag har derfor også været en af grundene til, at projektet har mundet ud i et skema, så den enkelte bygherre selv kan komme i gang med at lave en ressourceplan:

– Det skal ikke være beslutningsprocessen, der tager tid. Vi ved, at det er de færreste byggesager, der medtænker tid til genanvendelse i byggesagen, for det tager ekstra tid. Det har været vigtigt for os, at guiden kan hjælpe med til at lave hurtig vurdering af, hvad det koster at genbruge på byggepladsen. Omkostninger kan man så holde op med prisen for nye materialer, siger Anders Sørensen.

Branchen skal tænke affald som ressourcer

Baggrunden for projektet er, at bygge- og anlægsbranchen står for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. Med Den Cirkulære Ressourceplan skal man derfor hurtigt kunne identificere markedsmuligheder for materialer, inden nedrivning af bygningen går i gang og materialerne bliver ødelagt eller blandede.

– Vi har haft fingrene helt nede i materien og forsøgt at vurdere, hvad det koster at genanvende de enkelte materialer som tegl, træ og spær i guiden, så bygherre og rådgiver får et kvalificeret bud på, hvad der kan være af perspektiver ved hvert element i bygninger, siger Anders Sørensen.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Kontakt

Anders Sørensen

Bæredygtighedschef

+4541393100

aso@eogp.dk

Enemærke & Petersen satser stærkt på medarbejdernes kompetencer

Læs mere her

Kloster omdannes til fremtidens plejecenter

Få historien her

Bæredygtighedschefen: Dét her betyder, at hele byggebranchen skal rykke nu

Få historien her