Menu

Renovering af Klostervangen

Facade- og gavllukningsentreprise på det markante højhusbyggeri Klostervangen i Aarhus

Enemærke & Petersen har udført facade- og gavllukningsentreprisen samt vinduesudskiftning på 380 boliger i Klostervangen afd. 25, der er en boligbebyggelse på 11 og 16 etager opført i 1964-1971.

Klostervangen er et særdeles markant byggeri i Aarhus, og renoveringen var en meget kompleks opgave – både i forhold til det rent bygningsfysiske, men i høj grad også i forhold til de mange beboere, aktører og interessenter, som Klostervangen har.

Den udvendige renovering af de to boligblokke bestod af robusthedssikring, og vi nedtog og bortskaffede den eksisterende altanlukning på havesiden af begge blokke. Herefter har vi renoveret og repareret eksisterende beton. Vi har foretaget sikring af eksisterende betonkonstruktioner med stålbeslag.

Vi har udført ny komplet facadelukning af alle facader på begge blokke. Vi har monteret ny beklædning som etagehøje fiberbetonelementer på hele gavlen, og der er etableret gavlvinduer i den ene blok samt montering af skydevinduer på altanerne.

Beboerhensyn var i fokus

Ved montering af vinduer i gavlene, skar vi hul i betonen, hvilket betød støv og skæreslam. Vi udviklede en løsning med en støvboks, der lukkede helt af for støv i beboernes lejligheder, mens vi skar hul i gavlen. Boksen blev monteret på væggen med en tætningsramme, så den var helt tæt – og idet den hang på væggen, optog den ikke plads i boligen. Samtidig værnede den om privatlivet, da der med boksen ikke var kig til boligerne fra stilladset.

 

Fakta:

Bygherre: AAB Aarhus

Arkitekt: Pluskontoret

Ingeniør: NIRAS

Entrepriseform: Storentreprise

Kontraktsum: Kr. 119,5 mio.

Udførelse: 2020 – 2022

Fotos af Klostervangen: Fotograf Jesper Balleby.

Boligrenovering af Margrethegården

Læs mere her

Boligrenovering af Postparken

Læs mere her

Boligrenovering i Kalkærparken

Læs mere her

Opførelse af Rosenhøj Ungdomsboliger

Læs mere her