Enemærke & Petersen har udført facade- og tagrenovering og etableret nye ventilationsanlæg med varmegenvinding i 120 boliger i Kalkærparken. Boligerne fordeler sig med 60 gårdhavehuse samt 60 rækkehuse i 1 og 2 plan. Vi har lavet nye skalmure, hvor ydervægge og fundament er blevet ekstraisoleret, udskiftet de nedbrudte eternittage med tagpap, hvor vi har etableret ovenlys eller lystunneler. Desuden har vi lavet nye facadepartier og nye VVS-units i gårdhavehusene. Vi har udført PCB sanering i forbindelse med udskiftning af vinduer og facadeelementer, skimmelsanering i forbindelse med kuldebroer samt asbestsanering i badeværelserne.
Beboerne i fokus
Boligerne har været beboede under renoveringen, og vi har vist et stort hensyn til beboerne. Vi har holdt “åben skurvogn” hver uge, hvor repræsentanter fra bygherre, totalrådgiver, arkitekt og Enemærke & Petersen var til stede og besvarede spørgsmål. Ligesom vi også har gjort på de afholdte beboermøder. Desuden har beboerne løbende haft mulighed for at kontakte os telefonisk med spørgsmål.
Fotos: Arkitekt Johansen & Rasmussen
Fakta:
Bygherre: Alboa
Arkitekt: Arkitekt Johansen & Rasmussen
Ingeniør: DAI
Entrepriseform: Hovedentreprise
Kontraktsum: Kr. 95,5 mio.
Udførelse: 2018 – 2020