Menu

Boligrenovering i Byengen/Nordengen

Den almene boligbebyggelse Byengen/Nordengen i Kokkedal har fået en ansigtsløftning med nye facader, vinduer, tage og nye badeværelser. Beboerne kan derfor nu nyde hverdagen i en energioptimeret og tidssvarende bebyggelse.

Enemærke & Petersen har energirenoveret Byengen/Nordengens 35 boligblokke med 366 boliger, der blev opført i 1976. Vi udskiftede de lette facadepartier i rækkehuse og altangangshuse inkl. døre og vinduer. Vi renoverede badeværelser inkl. ventilation og VVS-installationer. Desuden lagde vi nyt tag, renoverede gavlbeklædningen, isolerede etagedæk mod krybekældre, etablerede nye altangange og cykelskure.

Tilgængelighed

20 boliger blev sammenlagt til 14 nyindrettede boliger med forbedret tilgængelighed med bl.a. elevatorer, så ældre og gangbesværede fik en lettere adgang.

 

Beboerne i fokus

Vi viste et stort hensyn til beboerne, da boligerne var beboede under udførelsen af renoveringen. Vi gennemførte varslinger og havde etableret et beboerkontor, der havde åbent hver dag. Desuden afholdt vi beboermøder og -arrangementer – bl.a. en fodboldturnering, kagekonkurrencer og lottospil.

 

Tæt samarbejde

Vi havde et effektivt samarbejde med bygherre, da projektet blev gennemført med en indledende partneringproces inden overgang til totalentreprise.

 

Aflevering et år før tid

Enemærke & Petersen arbejder indgående med produktiviteten på vores renoveringer. På Byengen/Nordengen havde vi et målrettet fokus på optimering af arbejdsgange med daglige møder og effektivt samarbejde på tværs af faggrupper. Det betød, at vi afleverede renoveringen af Byengen/Nordengen et helt år før tid.

 

Fakta:

Bygherre: A/B Hørsholm Kokkedal v/Boligkontoret Danmark

Arkitekt: KHS Arkitekter

Ingeniør: Sloth Møller

Entrepriseform: Totalentreprise m/partnering

Kontraktsum: Kr. 160 mio.

Udførelse: 2015 – 2016

Boligrenovering på Hjortegården

Læs mere her

Social entreprenør

Læs mere her

Renovering

Læs mere her

Rosenhøj er Danmarks bedste almene boligrenovering

Læs mere her