Menu

24. oktober 2019

Bannere på byggepladsen vækker skolebørns nysgerrighed 

Hvordan giver vi lidt ekstra kolorit på elevere og læreres dag under en skolerenovering? På det strategiske partnerskab TRUSTs renovering af Lykkebo Skole pryder farverige ”læringsbannere” nu de ellers lidt kedelige byggepladshegn og vækker børnenes opmærksomhed i frikvarteret.

”Det er en smaddergod idé” sådan siger Charlotte Bak, souschef og lærer på Lykkebo Skolen, om de læringsbannere der pryder byggepladshegnene under renoveringen af skolen i Valby. ”Vi oplever at børnene har været nysgerrige, og især de meget visuelle motiver som verdenskortet er noget børnene opsøger i frikvartererne – og så giver det fin mening at dekorere de her lidt kedelige hegn, som skolen er omgivet af”

Skaber en anden tolerance
For Charlotte Bak er det den helhedstankegang, som læringsbannerne udtrykker, der gør indtryk: ”Jeg kan godt lide den kreative tankegang, hvor man møder hele målgruppen for renoveringen. Det er en fin måde at tænke helhed på og det kan være med til at skabe en anden tolerance for det der foregår.” Fortæller Charlotte Bak om de udfordringer, der også er en del af lærer- og elevgruppens hverdag under en, til tider, larmende og støvende renovering.

Øje for hverdagen under renovering
Ideen til læringsbannerne er et af resultaterne af en ”Match & Co”-create workshop på TRUST’s projektkontor finansieret af Bloxhub – og er videreudviklet hos Enemærke & Petersen. For Enemærke & Petersens forretningsudvikler Anders Sørensen er tanken at ”aktivere” byggepladshegnene: ”De skal bruges til andet end blot afskærmning – med læringsbannerne kan lærerne f.eks. lave ude-undervisning på de skoler, hvor vi renoverer og de giver forhåbentligt lærerne og børnene en oplevelse af, at vi også har øje for deres hverdag undervejs i renoveringen.”

Motiverne på Enemærke & Petersens læringsbannere er udviklet i samarbejde med læringskapaciteter fra Lykkebo Skole og viser bl.a. et verdenskort, en tal-tavle og de 120 mest brugte ord.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

TRUST afleverer otte byggerier til skolestart

Læs mere her

Sådan eliminerede TRUST risici under renoveringen af Holberg Skolen

Få historien her

TRUST direktør: Her er de 3 vigtigste erfaringer, jeg har gjort i det strategiske partnerskab

Læs mere her