Menu

19. januar 2018

TRUST-partnerskabet viste sit værd på renoveringen af Bispebjerg Skole

Den nedlagte Bispebjerg Skole i Københavns Nordvestkvarter bliver – takket være et hurtigt aftræk fra det strategiske partnerskab TRUST – genhusningsskole for fem københavnske skoler. Bygherre hos Københavns Kommune har med løsningen opnået en markant besparelse 

De københavnske skoler renoveres og ombygges for milliarder over den næste årrække – en manøvre der kræver genhusning af flere tusinde skolebørn. I 2016 blev det derfor besluttet, at den forladte Bispebjerg Skole skulle renoveres, så den kunne bruges som genhusningsskole for fem københavnske skoler over en årrække. Renoveringen skulle begynde i januar 2017, men da pedellen opdagede en vandskade på den forladte skole, skulle det gå rigtig hurtigt.

Flere renoveringer ville blive udskudt
”Situationen var pludselig en hel anden, fordi skolen var fyldt op med vand. Vi var bundet af en meget stram deadline, for den Classenske Legatskole skulle flytte ind d. 1. august 2017, og hvis de ikke kunne flytte ind, ville byggeperioden af denne skole blive udsat, samtidig med at renoveringerne af alle de andre københavnske skoler, som var planlagt til at skulle genhuses her, ville blive udskudt.”
Fortæller Simon Skjødt Jensen, projektleder i Byggeri København, der nu skulle finde en hurtig og smart renoveringsløsning.

TRUST kom til sin ret
Her kom det strategiske partnerskab TRUST til sin ret. Det hurtige aftræk var nemlig en mulighed indenfor TRUST-partnerskabet, der fungerer som en rammeaftale. Derfor behøvede renoveringen af Bispebjerg Skole ikke at skulle i udbud:
”Vi havde kort forinden underskrevet kontrakten med TRUST, som hurtigt kunne gå ind og bidrage. Vi havde brug for en god kombination af nogen, der kunne skabe overblik over byggesagen, mens rådgiverteamet kunne projektere opgaven. Det var rigtig heldigt, at vi kunne drage nytte af samarbejdet. Ellers skulle vi have været ude og finde rådgivere, finde ud af omfanget, og så finde entreprenører, og så var tidsplanen skredet,”
siger Simon Skjødt Jensen.

TRUSTs projektdirektør Kim Thinggaard kan nikke genkendende til fordelene ved partnerskabet:
”Når vi regner på det, ser vi, at vi med løsningen af renoveringen på Bispebjerg Skole opnår markant besparelse for bygherre i forhold til, hvad en almindelig totalentreprise ville have kostet.”

Det strategiske partnerskab skal udføre Københavns Kommunes skole- og institutionsbyggerier over de næste fire år. Partnerskabet består af Enemærke & Petersen og rådgiverne Kant Arkitekter, Nøhr og Sigsgaard, Dominia, Norconsult og GHB Landskab.

Partnerskabets styrker blev synlige
For Enemærke & Petersens Søren Damgaard blev andre styrker ved det tværfaglige partnerskab også hurtigt synlige under renoveringen. Eksempelvis i to undervisningslokaler, hvor en helt særlig arbejdsstation blev designet til et buet rum.

”Bordet er et godt eksempel på, hvad entreprenører og arkitekter kan skabe i samarbejde med hinanden. Bordet er specialdesignet til det buede rum og er tegnet af TRUSTs arkitekter, hvorefter Enemærke & Petersens byggefabrik med det samme kunne skære bordet ud. Bordet er lavet for at skabe nogle faste arbejdsstationer, hvor man sidder tæt på lyset, og det er virkelig godt tænkt af arkitekterne, for det er en billig løsning i forhold til, hvis vi skulle ud og købe os til noget tilsvarende,”
siger projektleder Søren Damgaard.

Bispebjerg Skole er nu i fuld drift
I dag er Bispebjerg Skole allerede overtaget af børn og lærere fra den Classenske Legatskole. Når deres skole står klar efter et års renovering i sommeren 2018, er det elever og lærere fra Randersgade Skole på Østerbro, der overtager lokalerne på Hovmestervej. Og herefter står nye skolebørn klar til at bringe liv i den gamle bygning.

Læs mere om det strategiske partnerskab TRUST her.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Strategiske partnerskaber

Læs mere her

Sådan eliminerede TRUST risici under renoveringen af Holberg Skolen

Få historien her

Vi skal være en del af Byggepartnerskabet &os

Få historien her

KAB’s byggepartnerskab afleverer de første færdigrenoverede lejligheder

Få historien her

Første sag i Byggepartnerskabet &os er skudt i gang

Få historien her