Send os din praktikansøgning her ->
Byggepladsstyring
En vigtig del af en byggeleders arbejde er at overvåge byggepladsen og sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med planerne og specifikationerne. Som praktikant vil du bruge en stor del af din tid på byggepladsen og lære at identificere og håndtere eventuelle udfordringer der opstår.
Dokumentation
Byggeledere skal ofte dokumentere projektets fremgang, budget, tidsplan og kvalitetskontrol. Det kan være at udfylde rapporter, vedligeholde logbøger og opdatere tegninger og dokumenter.
Kommunikation
Byggeledere skal kommunikere effektivt med entreprenører, underleverandører, projektteamet og klienten. Derfor skal du deltage i møder, besvare spørgsmål, løse konflikter og sikre, at alle er informeret om projektets status.
Sikkerhed
Sikkerhed er afgørende på byggepladsen. Som praktikant vil du lære om, og deltage i implementeringen af sikkerhedsprocedurer og -politikker for at sikre, at arbejdet udføres sikkert og korrekt.
Kvalitetssikring
Byggeledere skal sikre, at arbejdet opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder. Dette kan indebære inspektioner, tests, og sikring af at materialer og arbejdsmetoder er i overensstemmelse med specifikationerne.
Økonomistyring
Du vil måske deltage i budgetmøder, og hjælpe med at holde styr på omkostninger og tidsplaner for projektet. At lære at administrere ressourcer effektivt, er en vigtig del af en byggeleders rolle.
Problemløsning
Byggeprojekter kan støde på uforudsete problemer, som hvis der fx kommer store mængder regnvand der skal fjernes fra pladsen. Som praktikant vil du deltage i at identificere og finde løsninger på disse udfordringer.
Vores tre bedste råd til at få mest ud af praktikken?
- Vær proaktiv – Fortæl din mentor om dine interesseområder, så de kan placere dig rigtigt
- Lyt til dine mentorer og kolleger – være observerende og lyt godt ind i problemstillingerne på møderne
- Stil så mange spørgsmål som muligt – vær nysgerrig og opsøgende
Du søger praktik her: https://eogp.dk/praktik eller via linket nedenunder. Her kan du også læse meget mere om de forskellige praktikmuligheder og om hverdagen som praktikant i Enemærke & Petersen.
Send os din praktikansøgning her ->
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden