Hvis du vælger at komme i praktik på en af vores mange byggesager over hele landet, vil du blive en del af den daglig styring og byggeledelse. Som praktikant vil du indgå på lige fod med den øvrige byggeledelse – det er nemlig ikke hierarki, men derimod det stærkeste argument der vinder.
Du vil få mulighed for udvikling, nye udfordringer og at stå på egne ben, men naturligvis med et solidt sikkerhedsnet, der sikrer, at du får den tid, støtte og hjælp, du har brug for. Det vil vi blandt andet sikre ved at lave en uddannelsesplan sammen med dig, hvor vi sørger for, at du kan leve op til de læringsmål, du har sat dig.
Uanset om din praktik bliver på en større eller mindre byggesag, nybyg eller renovering, vil du opleve at få lov til at løse komplekse og logistiske byggeopgaver. Du vil også få erfaring med tværfaglige byggeprojekter af høj kompleksitet.
Du kan også få mulighed for at komme i praktik på vores byggefabrik Smedeland i Glostrup. Her bliver facader, karnapper, tagkassetter mv. produceret som indbygningsklare bygningskomponenter – på den måde sparer vi tid på, byggepladserne. Det giver også en højere kvalitet, bedre arbejdsmiljø og mindre spild
Enemærke & Petersen er en entreprenørvirksomhed med en udpræget håndværkerkultur. Det betyder, at du kommer ind i en kultur, hvor vi tror på dialog i øjenhøjde og på at finde fælles forståelse, når vi står overfor udfordringer i byggeriet.
Du skal søge praktik hos os, hvis du:
- Vil være en aktiv del af den daglige styring og byggeledelse
- Er glad for at være ude på byggepladsen og samarbejde med håndværkerne
- Interesserer dig for tværfaglige byggeprojekter
- Er løsningsorienteret og ansvarsbevidst
- Sætter pris på god planlægning
- Er lyttende, søger det gode samarbejde og har lyst til at være en del af teamet
Hvad siger tidligere praktikanter?
”Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle starte i praktik på byggepladsen – også fordi jeg er pige og går med tørklæde. Men de har taget så godt imod mig og sammenholdet er fantastisk. Som praktikant er der ingen dumme spørgsmål og jeg får stor viden om byggeriet.”
Shirin Khazaei,
tidl. ingeniør-praktikant hos Enemærke & Petersen
Er du vores kommende praktikant? Så send os din ansøgning nu.
Har du spørgsmål til dit praktikophold i Enemærke & Petersen kan du kontakte HR konsulent Carina Schou Ballegaard på tlf. 60 58 12 21 eller sende en mail på cbg@eogp.dk.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden