Menu

Gamze er byggeleder: ”Jeg hiver jo altså selv fat i bajonetsaven og tager de mursten ud”

Lige nu er det hotteste tema i byggebranchen at få flere kvinder ind i de traditionelle mandejobs – også pga. manglen på arbejdskraft. Hos Enemærke & Petersen er vi nysgerrige på, hvordan vi får flere kvinder ind i branchen. Derfor mødtes vores kommunikationsansvarlige Anne med vores byggeleder Gamze til en hudløst ærlig snak om, hvad der skal til for, at byggebranchen kan tiltrække flere kvinder.    

Så langt tilbage Gamze Dastan kan huske, har hun villet være bygningsingeniør:

”Min far er sådan en rigtig altmuligmand, så som den ældste derhjemme har jeg altid hjulpet ham med tømreropgaver og elektrikerprojekter. Min familie kommer oprindeligt fra Tyrkiet og der er de mest prestigefyldte job at være bygningsingeniør og læge. Så jeg ville være bygningsingeniør.”

I dag har hun været byggeleder i Enemærke & Petersen i fire år. Som bygningsingeniør kunne hun også arbejde i en ingeniørvirksomhed eller på en tegnestue. Men Gamze elsker arbejdet på byggepladsen: ”På studiet sad vi og regnede og fik det hele til at passe perfekt – i teorien. Sådan er det slet ikke i virkeligheden på byggepladsen. Vi renoverer gamle byggerier, så derfor er alt ikke, som det er tegnet eller regnet. Det betyder, at vi ofte møder udfordringer og så skal jeg finde ud af, hvor problemet skal løses: Skal det videre til rådgiverne, VVS’erne eller en helt tredje faggruppe?”

Der bliver talt meget om at få flere kvinder i byggebranchen – hvordan ville du anbefale jobbet som byggeleder til en anden kvinde?
”Hvis du godt kan lide at arbejde selvstændigt og løse udfordringer og hvis du kan se dig selv i en problemløsningsrolle – så kan jeg klart anbefale jobbet. Du skal ikke være bange for, at det er et mandejob og det at arbejde sammen med mange mænd. Du skal heller ikke være nervøs for, at der vil komme store fysiske krav. Så længe du er god til dit arbejde og kan lide det, så skal du nok kunne klare det. På den anden side skal du heller ikke tage det alt for nært, hvis du nogen gange møder fordomme fra mændene.” 

Hvilke opgaver udfører du som byggeleder?
”Jeg planlægger arbejder, der skal udføres på byggepladsen. Jeg bestiller materialer og så er jeg ret meget inde over for at sikre den gode økonomi på projektet, f.eks. forhandlinger med leverandører og fakturering osv. Jeg tager mig af de uforudsete udfordringer, der opstår på pladsen og sætter UE’ere (underentreprenører, red.) i gang og fortæller hvilke opgaver, de skal udføre. Derudover er jeg kvalitetssikrings- og arbejdsmiljøkoordinator. Så jeg multitasker meget.”

Hvordan oplevede du at starte i byggebranchen for fire år siden?
”Der gik faktisk to år, før jeg følte mig inde i varmen – og den er der nok stadig ikke hundrede procent. Det var en kamp i starten. Det var jo en mandeverden, jeg kom ind i. Som kvinde på en byggeplads er det svært at overbevise håndværkere og de mandlige kollegaer om, at vi faktisk kan det samme.  Ved siden af mit byggelederjob på byggepladsen, blev jeg samtidig tit sat til alt det praktiske, som de andre havde mindre lyst til at lave: ”Gamze, kan du ikke lave papirarbejdet ?” Og jeg hjælper selvfølgelig gerne, men jeg er altså ingeniør. Det er selvfølgelig blevet bedre nu. I virkeligheden tror jeg også, at jeg har fået de opgaver, fordi det går lidt hurtigere, når jeg gør det. Jeg tror, de er mere trygge ved, at en kvinde udfører det, for så er der styr på det. Men jeg kan mere og jeg er altså ikke bange for at tage fat. Når jeg skal registrere hulmuren for isolering inden opstart, så hiver jeg jo altså selv fat i bajonetsaven og tager de mursten ud.”

Hvordan oplever du at arbejde i branchen i dag?
”Jeg bliver stadig spurgt: ”Er du byggeleder?” og så er der mange, der synes, at det er sejt. Det er fedt. Mine kollegaer er rigtigt gode og vi har et godt samarbejde. Så sent som i dag, fik jeg dog også et opkald fra en leverandør, der ville have min mandlige kollegas nummer. Han troede vist, at jeg var min kollegas sekretær. Selvom jeg fortalte ham, at det spørgsmål han skulle have svar på, var indenfor mit ansvarsområde, så insisterede han på, at han skulle tale med min kollega. Jeg oplever også, at folk der kommer ind i byggelederskuret går forbi mit kontor. De har svært ved at tro på, at de skal tale med mig og ikke en af mændene – så der er noget vej igen ude på byggepladsen. ”

Hvordan skal byggebranchen udvikle sig, hvis den skal være mere attraktiv for kvinder?
”Branchen skal komme hen over sine egne fordomme. Kvinder skal ikke dømmes for, ikke at have samme fysik som mænd. Der skal simpelthen være mere ligestilling. Også til jobsamtalerne skal det være ligegyldigt, om man er mand, kvinde eller mørkere i huden. Vi behøver heller ikke at have en håndværksmæssig baggrund for at blive accepteret. Det afgørende skal være, om man er god til sit arbejde.
Jeg blev selv ansat af en chef fra mit praktiksted, som i mellemtiden var kommet til Enemærke & Petersen. Han vidste heldigvis, hvor meget jeg kunne”

Hvilke råd vil du give os selv hos Enemærke & Petersen i fht at gøre os mere attraktive som arbejdsplads for kvinder?
”Det er vigtigt, at vi undersøger om, der er forskelsbehandling i virksomheden – og at vi fortæller, at der ikke skal være det. Jeg synes også, at vi kommer længere og længere: Vi har jo mange kvindelige praktikanter nu.
Hvis vi vil have flere kvinder ind, bør vi også som virksomhed lægge mindre vægt på, om byggelederne har håndværksmæssig baggrund, for det er der færre kvinder, der har. Vi skal nok indhente den håndværksmæssige viden – i det første år arbejdede jeg benhårdt på at tilegne mig håndværksviden: Jeg gik rundt med murerne og tømrerne, jeg var ærlig om det, jeg ikke vidste og spurgte ind. Jeg opsøgte viden, læste bøger og brugte meget tid på at få styr på alle de begreber, jeg ikke kendte. Så den manglende håndværksmæssige viden indhenter man, og så udligner det sig.”

Gamze, der er en ting, jeg har bemærket: Har du lagt mærke til, at vi hos Enemærke & Petersen har et flertal af unge kvindelige byggeledere og -praktikanter med anden etnisk baggrund – hvad tror du, det skyldes?
”Hmmm, det er et godt spørgsmål… Når jeg tænker over det, så er der jo i Tyrkiet prestige i jobbet som bygningsingeniør. Her ser man altid billeder af en bygningsingeniør, som står ude på byggepladsen med hjelm på. Så måske falder det kvindelige bygningsingeniører med anden etnisk baggrund mest naturligt, at de skal arbejde på byggepladsen – i stedet for på et kontor som rådgivende ingeniør?
Oven i det, så lader vi os måske ikke gå så meget på af modstand? Jeg har jo også lavet mange mandeting med min far og er vant til at have en skruetrækker i hånden. Jeg ser måske ret feminin ud – men jeg er stærk, og god til at være blandt mænd. Og det er fedt at få af vide, at jeg er en sej kvinde.”

Shirin er i praktik som byggeleder: ”Byggebranchen kommunikerer altså mest til mænd”

Maha – fra asylcenter til byggeleder på 1 år

Tobias blev pladsmand: “Det er jo meget hyggeligere at gå og snakke med nogen her end at sidde derhjemme”

“Min vigtigste opgave har været at hjælpe beboerne”