Menu

Renovering af Bartholin

Ombygning og renovering af fire eksisterende bygninger i Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet, der huser forsknings- og undervisningsfaciliteter på Institut for Biomedicin.

Vi har udført totalrenovering i tre af bygningerne indvendigt med miljøsanering og efterfølgende ombygning og etablering af nye kontorer, studiemiljøer og laboratorier indenfor GMO-klassificeringen. Renoveringen har bevaret de eksisterende indre kvaliteter i bygningen. Samtidig har komplekset fået en markant ændret facade med et gennemgående glasparti mod parken. Med denne facadeløsning er bygningen nænsomt åbnet, og der er etableret et halv-atrium med indre møderum og nye mødesteder.

Tekniske installationer

I de tre bygninger udførte vi komplette nye installationer inden for alle tekniske fag. Inden for el udførte vi nye føringsveje og nye hoved- og undertavler, lys-, EDB- og kraftinstallationer, ABA og varsling samt ADK- og AIA-anlæg og nye elevatorer. Vi udførte også nye vand-, varme og spildevandsinstallationer, etablerede komplet køleinstallation inkl. køle- og fryserum og vandtåge- og vakuum-anlæg.

 

Energirenovering

Vi har energirenoveret alle eksisterende laboratoriebygninger med udskiftning af udvendige vinduer, vinduespartier og døre og efterisolering og udskiftning af tagbelægningen.

 

Udearealer – belægning og jordarbejder

Som en del af projektet udførte vi komplicerede belægningsarbejder og ny beplantning i forbindelse med reetablering af udearealer.

 

Fakta:

Bygherre: Bygningsstyrelsen

Arkitekt: Cubo Arkitekter

Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Entrepriseform: Hovedentreprise

Kontraktsum: Kr. 265 mio.

Udførelse: 2020 – 2024

Renovering af Øresundsskolen

Læs mere her

Boligrenovering i Kalkærparken

Læs mere her

Boligrenovering af Postparken

Læs mere her

Boligrenovering af Margrethegården

Læs mere her