Menu

13. december 2021

Stram styring af byggeplads: Her er de 4 uundværlige elementer

På renovering af Bartholin-bygningen i Aarhus er pladsen trang – derfor er en opryddelig byggeplads afgørende for både sikkerhed og overskuelighed i byggeprocessen

Stram styring af byggeplads

Enemærke & Petersens byggeleder Henrik Nielsen er ansvarlig for, at renovering af universitetsbygningen Bartholin holder en ryddelig byggeplads. Han fortæller:

Byggepladsen var allerede etableret, da jeg blev ansat og kom ud på Bartholin-pladsen. Og der var tænkt mange gode tanker – det hele fungerede godt. Så fra min side har det været vigtigt at komme på forkant: At se frem i projektet, og hvilke arbejder – og udfordringer – som kræver, at vi laver forandringer på byggepladsen.

Henrik peger på fire elementer i styringen, som er afgørende for at byggepladsen ser pæn ud og er sikker at færdes på:

 

Overskuelighed: Specialfremstillede tavler: På møderne står man omkring en levende byggepladsplan:  Specielt fremstillede tavler med påtrykte planløsninger, hvor midlertidige materialepladser tegnes op løbende. Hver underentreprenør får tildelt en farve, og farven bruges også til at markere, når områder ikke er ryddet ordentligt op og der kræves handling fra en underentreprenør.

Involvering: LPS-møder med underentreprenører: På Bartholin-renoveringen mødes byggeledelsen med underentreprenørerne til de såkaldte Last Planner System(LPS)-møder. Her planlægges renoveringen et par uger frem, på tavlerne hvor planløsningerne er trykt på. Det betyder, at de kan stå sammen og diskutere de arbejder der skal foregå over de næste par uger og kigge på hvor der er plads til, at indkomne materialer kan opbevares midlertidigt. LPS-møderne resulterer i, at alle byggepladsens parter involveres i beslutningerne og det skaber større ansvarsfølelse hos alle parter.

 

Hjælperen: Den uundværlige pladsmand: Han står for den daglige oprydning og sikkerhed. Og er den, der lokaliserer efterladte materialers ejermand. Pladsmanden får opryddelighed til at smitte af på alle på byggepladsen. For som Henrik siger:
-Rod avler rod – men oprydning avler også oprydning.

 

…Og til sidst: En lille smule hårdhed: Selvom LPS-møderne står på stram styring, sker det alligevel, at ubudne materialer dukker op på byggepladsen – og at der ikke kan findes plads til dem. I de situationer må der en smule hårdhed på banen:

 

– Så må underentreprenøren altså køre materialerne ud på deres lager igen.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Projektlederen: Sådan får vi mere genbrug på byggepladsen

Læs mere her

Samarbejde: Projektleder skygges af forsker på byggeplads

Få historien her

Sådan styrker vi trygheden i udsat boligområde

Læs mere her