Menu

Opførelse af boliger i landsbybofællesskabet Fridlev

Deltagelse i projektudvikling og opførelse af boliger i landsbybofællesskab med velindrettede boliger.

Enemærke & Petersen har deltaget i projektudvikling sammen med Almenr og opført boliger i Fridlev, der er et landsbybofællesskab i Hvalsø. Almenr er en digital medlemsplatform, der matcher mennesker, som vil bygge bæredygtige bofællesskaber. Vi har således indgået i et partnerskab med Almenr og slutbrugerne selv om opførelsen af Fridlev.

 

Landsbybofælleskab med velindrettede boliger
Bebyggelsen består af 3 klynger med i alt 42 boliger. Klynge 1 består af 13 boliger, et fælleshus og laden, klynge 2 består af 15 boliger og et fælleshus og klynge 3 består af 14 boliger og et fælleshus. Alle boliger og den opvarmede del af laden er opført som lavenergiklasse BR20. Boligerne er velindrettede med store selvstændige terrasser og tilhørende haveanlæg. Desuden har vi etableret et orangeri, interne veje, parkerings- og stiarealer. Fridlev er arkitektonisk inspireret af de norske fjeldlandsbyer Tún og har huse i mange farver i tre gårdklynger, der ligger ned over en stærkt skrånende grund med udsigt over Hvalsø og nationalparken Skjoldungernes Land.

Træbyggeri i høj kvalitet
Fridlev er et træbyggeri i høj kvalitet, hvor facaderne er opført i varmebehandlet træ, konstruktionen i facaden er diffusionsåben med isolering af papiruld, som medvirker til et bedre indeklima. Solceller sikrer at fælleshuse og belysning af fællesarealerne er selvforsynende med strøm.

 

Præfabrikerede træelementer
Alle elementer er præfabrikerede træelementer – ligefra etagedæk til vægge. De er præfabrikeret på Enemærke & Petersens fabrik i Glostrup.

Fridlevs beboere er inddraget
De er med egne ord ”en gruppe børnebander, singler og seje 50+’ere”. De har fået hver deres arkitekttegnede ejerbolig og ud over fælleshuse og en eng og sø, har de i fællesskab besluttet, at de f.eks. skal dele værksteder, kæmpe drivhuse, langborde og får. Beboerne i Fridlev har haft en høj grad af indflydelse, og de har f.eks. selv kunnet vælge farve på deres hus, køkkener, overflader m.m.

 

Fakta:

Bygherre: Almenr

Arkitekt: LOOP Architects

Ingeniør: Viggo Madsen

Entrepriseform: Totalentreprise

Kontraktsum: Kr. 77 mio.

Udførelse: 2022 – 2023

 

Fotos: Bjørn Førde

Opførelse af boliger og bofællesskab på Køge Kyst

Læs mere her

Opførelse af boliger på Den Grønne Fatning

Læs mere her

Opførelse af ældreboliger i Ydungaard

Læs mere her

Opførelse af boliger i Kildegården

Læs mere her