Enemærke & Petersen har opført 36 almene ældreboliger i et seniorbofællesskab. Ældreboligerne har to, tre eller fire rum og er fordelt i 9 klynger. Alle boliger har niveaufri adgang og brede gangarealer. Bebyggelsen består også af et fælleshus på 1.000 m².
Bofællesskabet skal skabe rammen om det gode seniorliv, hvor beboerne har mulighed for at dyrke fællesskabet – bl.a. i det centralt beliggende fælleshus. Alle boligerne vender ind mod fælleshuset, og udearealet i midten er en fælles oase for beboerne. Fra boligerne er der kig ud til de fælles grønne områder.
Fokus på materialevalg
Der er energirigtige ruder, og facaderne er med robuste overflader, hvor der er indsat felter med teglbeklædning. Byggeriet er superisoleret, og samtidig er der brugt lette trækonstruktioner.
Fakta:
Bygherre: Værløse Almennyttige Boligselskab
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen
Ingeniør: Dominia
Entrepriseform: Totalentreprise
Kontraktsum: Kr. 75,8 mio.
Udførelse: 2020 – 2021