Markedsdirektøren: Sociale indsatser i byggebranchen skal belønnes

”Erhvervsuddannelser gør Danmark rigere”

Sådan står der på regeringens hjemmeside, når det kommer til erhvervsliv og beskæftigelse. Det er uden tvivl sandt. Men samtidig er forudsætningen for at skabe værdi, at unge mennesker og ledige hænder finder erhvervsuddannelser interessante, og at de kan se det fremadrettede perspektiv i et liv som faglært.

Det er velkendt, at der bliver kamp om ressourcerne på arbejdsmarkedet. Danske virksomheder kommer i værste fald til at mangle ca. 70.000 faglærte frem mod 2025, og byggebranchen står med en pæn andel af problemet.

Byggebranchen må selv skride til handling
Vi kan ikke kun lade det være op til politikerne på Christiansborg at løse problemet. Jo, vi skal stille krav til vores politikere om, at der skal sættes fokus på udfordringen. Men samtidig skal vi også vende blikket indad og overveje, hvad vi som branche selv kan gøre for få skabt de forudsætninger og rammer, der kan skabe en stærkere udvikling.

Her sakker hele branchen bagud – inklusivt os selv – for vi heller ikke har fundet den gode løsning til problemet endnu, men jeg mener, at netop vores branche har nogle særlige muligheder for at skabe såkaldt social beskæftigelse; en indsats over for de unge og ledige som af forskellige årsager har udfordringer med at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Trods en høj beskæftigelse er der stadig en stor pulje, der er uden for arbejdsmarkedet, og netop her er der stort potentiale for at skabe forandring.

Med projektet Kloge Hænder forsøger Enemærke & Petersen i samarbejde med Jyske Banke at sætte byggeri på skoleskemaet. Foto: Jonathan Weimar

Vi skal turde at skabe forandring
Vi har i Enemærke og Petersen forsøgt at inkludere udsatte borgere i byggeriet, bl.a. fordi det hænger godt sammen med de typer renoveringsopgaver, vi særligt har haft fokus på. Branchen har mange manuelle opgaver, der kan løses af social udsatte borgere.

På den måde kan vi som branche på en og samme tid bidrage med langsigtede løsninger på samfundsudfordring og skabe interesse for at blive faglært. Det kræver bare, at vi tør udfordre os selv og vores normale mønstre.

Hvis byggebranchen skal turde at løfte opgaven, er der behov for flere incitamenter. I den sammenhæng forsøger vi sammen med en række samarbejdspartnere med støtte fra Realdania at tage fat i DGNB-standarden for bæredygtighed.

Måske er en af løsningerne, at man skal kunne skildre mere med sine sociale indsatser, så man adskiller sig fra konkurrenter. Det kunne være i stil med det, man ser med økologi- eller nøglehulsmærket i fødevareindustrien.

Et DGNB-stempel som belønning
Vi skal med andre ord have sat mærkater på de aktører, som arbejder for gode, sociale løsninger i byggebranchen. Og netop DGNB-certificeringer tager til i dansk sammenhæng.

Flere og flere bygherrer er motiveret af at kunne sætte et DGNB-stempel på deres byggeri for at vise omverdenen, at de tager ansvar. Bliver social beskæftigelse en del af pointgivningen i byggebranchen, vil det uden tvivl fungere som en stærk motivator!

De udførende parter skal forpligtes

Samtidig arbejder Foreningen For Byggeriets Samfundssansvar på at få udviklet nye paradigmer, der understøtter, at beskæftigelsesindsatsen kan blive skrevet ind som en del af udbudsmaterialet. Målet er, at de udførende parter forpligtiger sig til at løfte en social indsats, når byggeriet gennemføres. Det er vejen frem.

Vigtigst er det, at vi sammen skaber et system, der kan lede branchen i den rigtige retning , så vi kan udnytte vores branche enormt store potentiale for at sætte medborgere i arbejde.