Byggemodning og opførelse af 32 en-familiesboliger samt byggemodning af 3 selvbyggergrunde. En gruppe mennesker har skabt et socialt, regenerativt og arkitekttegnet bofællesskab, der bebos af familier, der vil tættere på naturen og har stærke bæredygtige ambitioner. Boligerne har en størrelse på 50 m2, 75 m2, 100 m2 og 125 m2. Desuden har vi udført byggemodning og opført et fælleshus.
Træbyggeri i høj kvalitet
Husene i Sjællandsk Muld er et træbyggeri i høj kvalitet, hvor facaderne er opført i varmebehandlet træ, konstruktionen i facaden er diffusionsåben med isolering af papiruld, som medvirker til et bedre indeklima. Solceller sikrer at fælleshuse og belysning af fællesarealerne er selvforsynende med strøm.
Præfabrikerede træelementer
Alle elementer er præfabrikerede træelementer – ligefra etagedæk til vægge. De er præfabrikeret på Enemærke & Petersens fabrik i Glostrup.

Genbrugs og overskudsmaterialer
Sammen med Genbyg har beboerne haft mulighed for at vælge mellem en række forskellige genbrugs- eller overskudsmaterialer. Herunder massive egetræsgulve af overskudslængder fra Dinesens gulve, genbrugte loftplader af træbeton fra Genbyg.
Fakta:
Bygherre: Almenr
Arkitekt: Effekt Arkitekter
Ingeniør: Viggo Madsen
Entrepriseform: Totalentreprise
Kontraktsum: Kr. 56 mio.
Udførelse: 2022 – 2025