Projektet består af 64 nye rækkehuse i et plan samt et fælleshus på 97 m2. Der er seks forskellige typer boliger, der indgår i mindre boligstænger, som indbyder til et nært nabofællesskab, hvor man altid har en fornemmelse af at være del af et fællesskab. Projektet er udført til DGNB Guld certificering.
Fælleshus
Vi har opført et nyt fælleshus, som skal være samlingssted for hele bebyggelsen. Fælleshuset indeholder bl.a. to gæsteværelser, køkkenfaciliteter m.m.
Samarbejde med socialøkonomisk virksomhed
På Kildebjerg Ry-projektet har vi samarbejdet med TAMU, der er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30 årige på kanten af arbejdsmarkedet. TAMU har produceret skure af genbrugstræ fra et broprojekt i Silkeborg. Når skurene var færdigproducerede på TAMU’s værksted blev de transporteret til Ry og sat op ved de nybyggede boliger.
Fakta:
Bygherre: Enemærke & Petersen
Arkitekt: Randers Arkitekten
Ingeniør: Erasmus & Partnere
Entrepriseform: Totalentreprise
Udførelse: 2023 – 2024