Vær med til at skabe de bedste løsninger – og se dem blive til virkelighed
Som projekteringsleder hos os bliver du en central del af vores projektteams, hvor vi udvikler og optimerer byggerier fra tidlig involvering til færdigt projekt. Du får en rolle, hvor du:
- Får indflydelse fra dag ét – du sidder for bordenden og træffer de rigtige beslutninger om løsninger, materialer og bygbarhed i tæt samarbejde med rådgivere samt vores produktionsteam og interne kompetencer.
- Bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab – med flere projekteringsprofiler og et miljø, hvor vi sparrer og løfter hinanden.
- Kan sætte dit præg på fremtidens byggeri – du arbejder strategisk med bæredygtighed, digitalisering og optimerede løsninger, der gør en reel forskel.
- Arbejde på tværs af vores forretningsområder i Hovedstaden, både indenfor vores partnerskaber samt med private og offentlige sager.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningsingeniør – gerne med erfaring som konstruktionsingeniør fra rådgiverbranchen med 8-10 års erfaring. Du er nysgerrig, vidensbegærlig, har en bred faglig viden indenfor bærende konstruktioner og gerne også kendskab til bygningsfysik. Er analytisk, du kommunikerer klart og skaber stærke relationer i samarbejdet med bygherre, arkitekter, ingeniører og interne samarbejdspartnere, hvilke gør dig nemlig i stand til at løse dine opgave, som bl.a. er at:
- Sikre, at projektet opfylder gældende krav til leverance, kvalitet, bygbarhed og økonomi i projekteringsprocessen.
- Samarbejde tæt med kalkulationen og produktionen for at sikre fremdrift, leverance, kvalitet og økonomisk overholdelse af projektets rammer.
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af ledelsessystemer i samarbejde med Projekteringschefen for at skabe effektive processer og produkter.
- Udfordrer og optimerer løsninger i tæt dialog med rådgivere for at sikre den bedste balance mellem tid, økonomi og bygbarhed.
Hvem er vi?
Hos Enemærke og Petersen er vi ”mennesker der bygger for mennesker” – et udsagn, vi tager alvorligt.
I partnerskaberne skaber vi udvikling, muligheder og fede projekter i tætte relationer og med sunde processer. Du får adgang til kurser og efteruddannelser, så du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt. Du får nogle supersociale kollegaer, som både vil sørge for, at du bliver budt velkommen og kommer godt i gang, og at du vil møde en virksomhedskultur, hvor vi tager arbejdet seriøst, men også holder gode fester og laver aktiviteter sammen.
Interesseret?
Så skynd dig at sende din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har den rigtige kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projekteringschef Mads Hermann på tlf. 2118 1911 eller på madhe@eogp.dk.