– Et restaureringsprojekt som Erhvervsarkivet indeholder mange interessante udfordringer, og de er ikke blevet mindre af, at Erhvervsarkivet er et fredet prestigeprojekt. Arbejdet med fredet byggeri skaber en særlig nerve og stemning på byggepladsen, som er spændende at opleve, siger projektleder Johannes Loehr-Petersen.
Johannes Loehr-Petersen på 31 år har stået i spidsen for restaureringen af det ikoniske Erhvervsarkiv – også kaldt Smykkeskrinet – i hjertet af Aarhus. Erhvervsarkivet skiller sig ud fra naboen Aros med sin renæssanceinspirerede byggestil med krummelurer og snørklede detaljer.
Bygningen blev opført af arkitekten Hack Kampmann fra 1898-1902 og blev dengang brugt som stadsbibliotek og senere erhvervsarkiv. Når bygningen efter planen står klar i ultimo 2020, skal den bruges af Retten i Aarhus med nye retssale og mødelokaler.
Erhvervsarkivets 3600 m2 er fredet. Det har medført, at byggeteamet har skulle tage hensyn til det nagelfaste inventar, samtidig med at renoveringen har skulle leve op til nogle særlige krav, så bygningens originalitet ikke går tabt.
-Det har været alt fra antallet af knaster i gulvbrædderne, til hvilken bajsetone der bedst matcher det eksisterende træværk, siger Johannes Loehr-Petersen, der i samarbejde med rådgivere og bygherre, står i spidsen for projektet.
– Alle de mange overvejelser fra rådgivergruppen og krav fra bygherren har gjort, at man skal have det rigtig mind-set. Det er et vilkår, som man må lære at navigere i, når man er en del af et så komplekst renoveringsprojekt som Erhvervsarkivet.
Nye funktioner flettes sammen med fortiden
Under restaureringen af Erhvervsarkivet har byggeholdet fx skulle tage stilling til, om låsen har skulle sidde over håndtaget ligesom i gamle dage eller under håndtaget, som man gør det i dag, eller hvordan man kan skabe låsekasser, som ser ud på samme måde, som de gjorde i 1900-tallet.
– Det har været omfattende. Men qua at vi har haft en rigtig god dialog med håndværkerne og alle parter i byggeriet, så er der også kommet en god ånd i forhold til at være løsningsorienteret, når der kommer udfordringer, siger Johannes Loehr-Petersen.
Under renovering har der været meget fokus på de helt små detaljer, da både byggeriet og en del af inventaret er bevaringsværdigt. Det har bl.a. medført krav fra Slots- og Kulturstyrelsen om at bevare en række gamle reoler som reference til Smykkeskrinets oprindelige formål.
De gamle reoler fornyes med fyrretræslister, hvor højde og bredde refererer til gamle retsbøger. Samtidig bliver mest muligt af de gamle materialer genbrugt.
Samtidig med at de historiske reoler bevares, kommer de til at have en vigtig funktion i den opdaterede version af det gamle arkiv. Bag ved de mørke reoler udnyttes pladsen nemlig til bl.a. nye el-, ventilation- og CTS-installationer.
Håndplukkede håndværkere
Projektleder Johannes Loehr-Petersen understreger, at der i høj grad har været behov for håndværkernes viden og fagkundskab, og derfor har man også haft særligt krav til underentreprenørernes håndværkere:
– Det er et sammensurium af samarbejde, der gør at kvaliteten er blevet løftet. I forhold til det rent byggetekniske har det været nødvendigt med de rigtige håndværkere, og derfor er de håndplukkede. Nogle af dem skal kunne nogle gamle teknikker, fordi finishen herinde er ekstrem høj.
Byggepladsens placering mellem arresthus og domstol i Aarhus har ifølge projektchef Johannes Loehr-Petersen givet byggeholdet ”en på opleveren”. Byggeteamet er bl.a. blevet lukket inde under højtprofilerede retssager med vagter på terrassen og hunde på pladsen.
En af de udvalgte håndværkere er Peter Andersen fra murerfirmaet Rasmus Jacobsen A/S . Han har skulle vænne sig til at arbejde med mørtel uden cement efter gamle forskrifter, fordi mørtlen har skulle være mere smidig end normalt:
– Vi har skulle bruge en lidt mere smidig mørtel, fordi Erhvervsarkivet er en gammel bygning, der bliver ved med at give sig. Hvis du bruger et materiale, der er meget hårdt til omgivelser, der ikke er beregnet til det, så vil det revne. Det er sådan lidt anderledes, men når man vænner sig til det, så er det faktisk meget godt, siger Peter Andersen.
Murer Peter Andersen har arbejdet med mørtel på gammeldags vis.
Elektriker Kasper Andersen fra Lillegården El har ikke skulle bruge nye materialer, men til gengæld har han skulle følge lidt skrappere retningslinjer:
– Der har været nogle særlig krav i forhold til, hvor jeg har måtte lægge mine kabler, så der er blevet lavet særlige linjer til mig. Normalt havde jeg bare boret et hul i væggen, men her kan du ikke bare få lov til det. Det skyldes også, at den gamle puds kan være forurenet. Det har bare krævet lidt mere planlægning og kommunikation med kollegaerne for at få det til at fungere.
Et par ”huskere” til fremtiden
Smykkeskrinet er projektleder Johannes Loehr-Petersens første renovering af fredet byggeri, og han har da også gjort sig nogle vigtige erfaringer undervejs i den komplicerede byggeproces:
– Det kræver lidt mere æstetik, lidt mere smidighed og lidt mere forståelse for hinandens faglighed, når man renoverer noget bevaringsværdigt, siger han.
Erhvervsarkivet har en enterprisesum på 55 millioner kroner.
Projektlederen har især lært vigtigheden i at have en åben dialog, så de forskellige fagligheder og holdninger kan smelte sammen på bedst mulig vis:
– Det dér med bevaringsværdighed fylder rigtig meget. Man kan ikke bare lave en god løsning, fordi det ser pænt ud. Det skal se ud, som det gjorde engang. Som entreprenør har vi det med, at vi hurtigt skal videre, men i mit samarbejde med den tilknyttede restaureringsarkitekt har jeg lært, at hun virkelig mener det, når en del af bygningen fx skal laves på en særlig måde. Det kræver fleksibilitet.
Johannes Loehr-Petersen har ved siden af sin uddannelse som konstruktør også en efteruddannelse i kommunikation. Han tror nemlig på, at dialog mellem samarbejdspartnerne skaber et bedre byggeri:
– Uden en god relation til vores bygherre og rådgivere var det uden tvivl sværere at komme godt i mål. Det har krævet samarbejde rundt i hele projektorganisationen. Det er vi lykkedes med, og det er dejligt. Jeg tror på, at vi ender med et resultat, som tager nøje hensyn til denne unikke bygningsarkitektur og historie.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden
