I vores VDC-afdeling bruger du din byggepladserfaring fra både renovering og nybyg til at gå ind i de tidligste tilbudsfaser, og lægge det afgørende fundament til at sikre en fremtidig byggeproces der spiller. Du er altså med helt fra tilbudsfasen til konkurrencen mod andre entreprenører.
Hvorfor skal du arbejde hos os?
Du får ikke bare et job, du får dit eget ansvarsområde inden for procesplanlægning i tilbudsfasen, hvilket primært består af udarbejdelse af hoved- og detailtidsplaner. Din evne til at effektivisere og optimere vores arbejdsprocesser sikrer, at vi altid når sammen i mål. Du bliver en del af VDC-teamet, som tæller tre medarbejdere, og er en del af vores samlede digitaliseringsenhed.
Du arbejder tæt sammen med vores tilbudsafdelinger i Ringsted og Brabrand, og dine kollegaer på byggepladserne som har procesorienteret ansvar til dagligt.
Dine væsentligste opgaver vil være:
- Udarbejdelse af hoved- og detailtidsplaner
- Gennemgang af udbudsmateriale, herunder tildelingskriterier
- Deltage ved opstartsmøder, besigtigelser, ophængningsmøder, forhandlingsmøder m.fl.
- Udarbejdelse af genhusningsplaner
- Bidrag til tekstindhold omkring proces
- Udarbejdelse af bemandingshistogrammer
- Deltage ved besigtigelser forud for tilbudsarbejdet
Du får lov til at sætte dit præg på udviklingen af vores proceskoncepter i tilbudsfasen, digitale værktøjer og processer – og du deler din viden med produktionen.
Hvem er du?
Du er bygningskonstruktør- eller ingeniør – og en byggeplanlægningsguru med solid erfaring fra byggepladsen. For at lykkes i dette job er det også vigtigt, at du er en stabil holdspiller, der kan samarbejde på tværs af organisationen. Du er proaktiv, overholder deadlines og derudover forventer vi, at du:
- Har god byggeteknisk forståelse
- Er erfaren i ”MS Project”
- Er struktureret, analytisk og grundig
- Er selvkørende og samarbejdsvillig
- Gerne har håndværksmæssig baggrund
- Gerne har erfaring eller kendskab til arbejde i tilbudsfasen
- Gerne har kendskab til ”Tactplan”
Hvem er vi?
Hos Enemærke og Petersen er vi ”mennesker der bygger for mennesker” – et udsagn vi tager alvorligt. Du bliver en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og du får adgang til kurser og efteruddannelser, så du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt. Du får nogle søde, sociale kollegaer, som både vil sørge for, at du bliver budt velkommen og kommer godt i gang – og du vil møde en virksomhedskultur, hvor vi tager arbejdet seriøst, men også holder gode fester og laver aktiviteter året rundt sammen.
Interesseret? – Så glæder vi os til at høre fra dig
Er du vores nye VDC-specialist? Så skynd dig at sende din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende, og ansætter så snart vi har den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mike Ransby på tlf: 4186 6360.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden