Menu

Sjælland: Teamleder for Tilbudskommunikation

Vil du lede et dedikeret team og have en direkte indflydelse på vores tilbudsprocesser fra koncept til eksekvering? – Så er du vores nye teamleder i tilbudskommunikation

Send os din ansøgning her ->

 

Som teamleder er du ansvarlig for at lede og udvikle den skrevne og grafiske del af vores tilbud. Du er både ”hands-on”, og leder tilbudskommunikationsafdelingen, hvor I skriver om bl.a. de bløde værdier som organisation, processer mv.


Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer din personlige og professionelle udvikling, og du får mulighed for at udvikle dine lederevner og karriere i en virksomhed, der værdsætter dine kompetencer og ambitioner.

Ansvarsområder
Som teamleder vil du stå i spidsen for vores tilbudskommunikationsteam. Du har det overordnede ansvar for den daglige drift af afdelingen, hvor du hjælper dine medarbejdere med at strukturere og prioritere deres arbejde og indsatsområder. Dermed sikrer du, at vi leverer tilbud af høj kvalitet, der opfylder kundernes behov.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Overvågning af tilbudsprocessen og sikring af, at deadlines overholdes
  • Konceptualisering af værdipakker ift. relevans i marked, tilbud og kompetencer i Enemærke & Petersen
  • Planlægning og eksekvering af tilbudsproces i samarbejde med relevante funktioner, herunder produktion og andre støttefunktioner
  • Udarbejdelse af tekst og modeller, oplæg til grafiske modeller og andet relevant indhold, som typisk omhandler organisation, proces, kvalitetssikring, bæredygtighed mv.


Kvalifikationer
Som leder er du struktureret og dedikeret, og du motiveres af at lede og udvikle dine medarbejdere. Derudover forventer vi, at du:

  • Har stor kommerciel forståelse og kendskab til tilbudsprocessen.
  • Er i stand til at formidle de bløde værdier i tilbudsskrivningen.
  • Har gode kommunikations- og præsentationsevner – både skriftligt og mundtligt. Det er en fordel hvis det også gør sig gældende på engelsk, men det er ikke et krav.
  • Har en relevant uddannelse inden for markedsføring, kommunikation eller byggetekniskbaggrund.
  • Erfaring inden for byggebranchen er en fordel – enten som rådgiver eller entreprenør – men er ikke et krav.

 


Hvem er vi?
Hos Enemærke og Petersen er vi ”mennesker der bygger for mennesker” – et udsagn vi tager alvorligt. Du får nogle supersociale kollegaer, som både vil sørge for, at du bliver budt velkommen og kommer godt i gang – og at du vil møde en virksomhedskultur, hvor vi tager arbejdet seriøst, men også holder gode fester og laver aktiviteter sammen.

 

 For Enemærke & Petersen er diversitet i en enhver henseende en høj prioritet, som vi lægger meget stor vægt på og ønsker at fremme. I det lys opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen.

Interesseret? – Så glæder vi os til at høre fra dig…
Send os din ansøgning og cv på www.eogp.dk/job senest den 20. august 2024Samtaler vil blive afholdt i perioden fra den 26. august til og med den 13. september 2024.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan Sophus Johannesen kontaktes på tlf. 29 20 74 74.

 

Send os din ansøgning her ->

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Job i Enemærke & Petersen

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil styrke din faglighed

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil forbedre samarbejdet

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi er hjælpsomme og har et stærkt socialt engagement

Læs mere her