Menu

Jylland & Sjælland: Praktikforløb – konstruktør / ingeniør

Hos Enemærke & Petersen er vi altid interesserede i at høre fra dygtige ingeniør- og konstruktørstuderende

Hvilket arbejde venter dig?

Vi glæder os til at introducere dig til et arbejde, hvor du får både ansvar og den støtte fra erfarne kollegaer, som du har brug for. De opgaver du får er fagligt relevante og giver dig en god praktisk erfaring til det arbejdsliv, der venter dig.

 

Ansøg jobbet her ->

 

Hvilken retning vil du gå?

Som praktikant i Enemærke & Petersen får du mulighed for at vælge mellem tre praktikretninger:

  • Tilbudsafdelingen
  • Byggeproduktion
  • Service

Som praktikant indgår du i et af vores teams i tilbudsafdelingen, i serviceafdelingen eller på et byggeprojekt, og her får du et solidt indblik i dit interesseområde indenfor byggebranchen. Du får ansvar for dine egne arbejdsområder, som du løfter i samarbejde med dine erfarne kollegaer.

 

Hvordan foregår din læring?

Når du begynder din praktik i Enemærke & Petersen, udarbejder vi sammen en individuel uddannelsesplan. Planen indeholder dine læringsmål og dine ønsker til praktikken. Undervejs i forløbet følger du og din mentor op på planen, ligesom I laver en slutevaluering, når du er færdig i din praktik.

 

Hvem er vi?

Hos Enemærke og Petersen siger vi, at vi er ”Mennesker der bygger for mennesker” og det er et udsagn, vi tager alvorligt. Som medarbejder i Enemærke & Petersen møder du derfor en stærk virksomhedskultur, hvor dialog og samarbejde er omdrejningspunktet for vores arbejde – og hvor det sociale entreprenørskab kan opleves både på byggepladsen, på kontorerne, til hverdag og til fest.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Carina Schou Ballegaard på tlf: 22 16 90 72

 

Ansøg jobbet her ->

 

 

 

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden