Programdirektør Rolf Simonsen fra udviklingsprograamet Værdibyg er den fjerde branchepersonlighed, der tager stafetten og spørger TRUST:
I normale byggeprojekter er der et skisma mellem om projektdeltagerne er loyale overfor deres egen virksomhed eller projektet. Et strategisk partnerskab er næsten en ny ”virksomhed” af en betydelig størrelse, der opererer mere eller mindre selvstændigt gennem en årrække, og det må give en ny situation, hvor virksomheden falder i baggrunden. De kan vel give både fordele og udfordringer. Hvordan sikrer I sammenhæng og samspil mellem partnerskab(er) og modervirksomheden? Hvilke gode processer fra partnerskaberne kan I bruge i Enemærke & Petersens øvrige projekter?
Partnerskabsdirektør Kim Thinggaard og partnerskabschef Uffe Bay-Smidt svarer:
Det første spørgsmål sætter fokus på relationen mellem ”modervirksomhederne” bag partnerskabet og så den ”ny organisationsenhed” som partnerskabet udgør. Her bor et muligt organisatorisk dilemma, der lidt bibelsk kan summes op i; ”Ingen kan tjene to herrer”. Hvordan kan man være loyal mod modervirksomhedens mål og værdier og samtidig stemple helt ind til det nye fællesskab som et partnerskab, som TRUST udgør? Erfaringen fra TRUST peger på at det er nødvendigt at ledere og medarbejdere ”giver lidt slip” på modervirksomheden og investerer sig selv i den nye enhed og det fællesskab, man bliver en del af. Altså som du beskriver det; lade virksomheden falde lidt i baggrunden.
Uffe: Jeg har tidligere formuleret det således:
-I partnerskabet TRUST etablerede vi en fælles forretningsstrategi og en musketered – så skulle vi også have et fælles brand. For i virkeligheden skal man aflægge noget af den identitet, man har fra sit moderselskab. Man har selvfølgelig stadig den gode kultur og faglighed med sig, men man præsenterer sig ikke til møder som: Jeg er Uffe fra Sweco. Nej, man siger: Jeg er Uffe fra TRUST. Vi er den her forretningsenhed. Det har skabt et enormt sammenhold og en vilje til at få projekterne til at lykkedes på tværs af firmarelationer og på tværs af faglige skel. Den bevægelse, hvor man aflægger noget identitet fra modervirksomheden kan godt skabe friktion i relationen mellem modervirksomhed og partnerskab. Særligt når der ikke er overensstemmelse mellem moderselskabets målsætning og forventning og partnerskabets, ja, så kræver det en ekstraordinær indsats ift. at holde linjerne åbne og dialogen i gang.
Kim: jeg har tidligere sat de her ord på den mulige konflikt, der f.eks. kan opstå ift. investeringen i partnerskabsopbygningen:
-Når partnerskabstilbuddet er vundet, så begynder det hårde arbejde jo først. Partnerskabet kører ikke bare, fordi der er underskrift på et papir. Det er først her, at arbejdet begynder. Det kræver enorme ledelsesressourcer, økonomi og viden, som skal investeres i at få partnerskabet op og køre i hele rammeaftalens løbetid. Det oplevede jeg ikke, at folk i mit bagland forstod. Der blev stillet spørgsmål til, hvad jeg egentligt rendte rundt og lavede, når jeg nu ikke var ansvarlig for et byggeprojekt.
Så det gode råd fra TRUST til fremtidige partnerskaber er:
I skal arbejde eksplicit med dilemmaerne fra ”den delte identitet”. Og investere ledelseskraft, dialog og kommunikation mellem partnerskab og moderselskab.
Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt erfaringer fra partnerskaber kan benyttes i øvrige projekter i modervirksomhederne. Og det korte svar er ”Ja – også i den grad”. Mange eksempler kunne gives – her det helt centrale: Partnerskaberne har på kort tid gennemspillet ca. 40 projektforløb i tværfaglige projektteams og den indsigt det har givet ift. samprojekteringens muligheder og udfordringer er meget værdifuld i andre projekter med tidlig inddragelse.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden