Ét element i skolerenovering gav hovedbrud – løsningen blev et overskudsprodukt fra andre byggeprojekter

Da projektleder Chris Corneliussen og hans team åbnede gulvkonstruktionen på Guldberg Skolen gav det hurtigt store hovedbrud, fortæller Chris:

– Der var asbest i det oprindelige lerindskud og råd og svamp i bjælkeenderne i etageadskillelsen. Vi kiggede ind i en umiddelbar løsning med gulvkonstruktion af gips og stål, som var meget ressourcekrævende for både medarbejderne og for miljøet. Produktionen af gips, stål og traditionel isolering er ressourcetungt for miljøet. Ergonomisk er gulvgips svært at arbejde med, fordi vi kan ikke få en løftevogn ind i bygningen, når der ikke er noget gulv – det er jo dét, vi er ved at ligge.

Hundrede år gammel metode
Holdet fra Guldberg Skolen kastede sig over at finde en alternativ løsning, fortæller Chris:

– I samarbejde med DBI (Danmarks Brandteknologisk institut, red), vores rådgivere og Søren Vadstrup, som er restaureringsarkitekt og lektor i historisk byggeteknik og materialelære, fandt vi ud af, at løsningen skulle findes tilbage i 1887, hvor skolen blev bygget.  Dengang brugte man lerindskud, som er fyldningsmateriale af ler til etageadskillelse – og den gamle metode har vi nu bragt tilbage.

(artikel fortsættes efter billede)

Ler med mange gode egenskaber
Lerindskud i etageadskillelsen er historisk set ofte blev brugt i ældre bygninger (fra ca. 1796 til 1950), hvor der er lagt ler mellem bjælkerne, mellem gulv og loft. Byggemetoden er senere blev udfaset til fordel for mere moderne byggematerialer, men på Guldberg Skolen har Chris Corneliussen fået fidus til den gamle metode:

– Lerindskud har fugt- og temperaturregulerende egenskaber, dæmper støj og er brandsikkert. Leret kan også være med til at udtørre, og dermed bevare træbjælkerne i etageadskillelsen. Lerindskud ér den bedste måde at gøre det på – på alle tænkelige måder. Det lerindskud der lå i gulvet har holdt i over 100 år, så mon ikke det er et bedre end det nutidige alternativ, vi kunne finde på? Nu gør vi jo bare, som de gjorde i 1887, siger Chris med et smil.

Leret er et overskudsprodukt
Lerindskuddet til TRUST-projektet er et overskudsprodukt fra udgravninger på andre sjællandske byggeprojekter. Leret  bearbejdes inden vi får det, og det er ikke et produkt, vi løber tør for foreløbig, fortæller Chris Corneliussen:
– Hvis det her ler ikke blev indarbejdet i vores projekt, skulle det køres væk fra byggepladserne uden noget formål og ville resultere i spild. Vi er også glade for, at det er simpelt ift. arbejdsmiljø. Det kommer i en stor sæk, bliver skovlet op i en trillebør, det bliver kørt op, vippet ud, rettet af, og så går der nogle folk og stamper det med nogle store støvler. Og fra at være en løs, arbejdsom blanding af ler og muld, der kan formes og klemmes, bliver det et hårdt og stabilt underlag.