3. juni 2025

Enemærke & Petersen-projekt i finalen om RENOVER prisen 2025

Transformationen af DTU’s tidligere auditoriebygning, Bygning 208, er nomineret til RENOVER prisen 2025.

131 renoveringsprojekter fra hele landet blev indstillet til dette års RENOVER pris. Nu er feltet skåret ned til seks finalister og Enemærke & Petersen er med i opløbet med projektet DTU Bygning 208: en gennemgribende transformation af en udtjent undervisningsbygning.

 

Totalrenovering og transformation med respekt for det oprindelige
Enemærke & Petersen har totalrenoveret og transformeret en af DTU’s markante auditoriebygninger fra 1967 til et lyst, fleksibelt og inviterende miljø for studie og læring. Bygningen er tegnet af Eva og Nils Koppel og er oprindeligt udført med høj arkitektonisk kvalitet i en funktionalistisk stil. Med respekt for det oprindelige er bygningen blevet revitaliseret og er i dag en aktiv del af DTU’s studiemiljø omkring Kemitorvet.

Transformationen blev gennemført i tæt samarbejde med DTU Campus Service og rådgiverteamet, og det færdige resultat er det første projekt, der har opnået både DGNB Platin, DGNB Diamant og DGNB-hjerte udmærkelser.

 

 

En hyldest til transformation
Der er arbejdet målrettet med genbrug og ressourcebevidst byggeri, og brugerne har været involveret under hele processen. Unge mennesker fra den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der består af unge mennesker, der har brug for et afbræk i skolen, har udarbejdet og monteret 80 meter gangbroer til byggepladsen på DTU af overskudstræ, som ellers var røget til forbrænding.

Resultatet er et projekt, der demonstrerer, hvordan transformation af eksisterende bygninger kan matche ambitionerne i nybyggeri.

 

Fakta:

Bygherre: DTU Lyngby Campus

Totalrådgiver: AART Architects

Arkitekt: Nerd Arkitekter og RH Arkitekter

Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Entrepriseform: Hovedentreprise

Kontraktsum: Kr. 115 mio.

Udførelse: 2021 – 2023

 

Renoverprisen er stiftet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få renoveret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Tilvalg

Renovering af DTU bygning 208

Læs mere her

To Enemærke & Petersen projekter i finalen om RENOVER priser

Læs mere her

11 Enemærke & Petersen-projekter indstillet til Renoverprisen

Læs mere her

Projektchef: ”Jeg sidder allerede nu og planlægger afleveringen af renoveringen – og der er et år til”

Læs mere her