2. november 2025

Frederik Gade Lind vinder Det Bæredygtige Element 2025 som Årets Ildsjæl

Prisen hylder en person, der med mod, faglighed og handlekraft gør byggebranchen grønnere. I år gik prisen til Enemærke & Petersens bæredygtighedskonsulent, Frederik Gade Lind, der på rekordtid har markeret sig som en stærk stemme for praksisnær innovation.

Ved prisoverrækkelsen der fandt sted ved Building Green 2025, fremhævede juryen en ildsjæl som én der i høj grad brænder for det de laver, og at Frederik i sit virke er lykkes med at så skubbet og flyttet ressourcer rundt i byggeriet:

– Jeg var utrolig beæret over at være nomineret, men det er endnu vildere, at jeg vandt, siger Frederik, og fortsætter:

– Det betyder meget at se, at mit arbejde skaber værdi. Både på byggepladsen, i branchen og for de mennesker, jeg arbejder sammen med.

 

 

To ildsjæle med fælles retning
Det er ikke første gang, at prisen som Årets Ildsjæl lander i Enemærke & Petersens turban.
Frederiks leder, bæredygtighedschef Anders Sørensen, modtog prisen sammen med Anne Beim, leder af CINARK på Det Kongelige Akademi, i 2021 og han tøver ikke med at sætte ord på, hvorfor Frederik fortjener hæderen:
– Frederik kombinerer teknisk forståelse og stærk procesindsigt med en pragmatisk tilgang, der skaber reelle resultater, siger Anders, og tilføjer:

– Han er i stand til at omsætte komplekse bæredygtighedsmål til konkrete handlinger på byggepladsen. Han har en sjælden evne til at lytte, analysere og derefter eksekvere, og det skaber både faglig værdi og engagement blandt kollegerne.

 

I fællesskabets tjeneste
Ved prisuddelingen blev Frederik kaldt en ildsjæl, fordi han ikke bare prøver at flytte en dagsorden, men faktisk lykkes med det. Selv ser han sig dog som en del af et større fællesskab:

– Jeg er givet fri af dem, jeg arbejder sammen med, til at gøre det, jeg gør. Og sammen kan vi forandre byggebranchen til noget bedre.

 

Udover sit arbejde i Enemærke & Petersen er Frederik aktiv i Konstruktørforeningen, Lærlinge for Bæredygtighed og Building Greens forandringsbevægelse, hvor han bruger sin stemme til at skabe bedre vilkår og mere bæredygtighed i branchen:

– Vi skal kunne tale hinandens sprog på tværs af fagligheder og insistere på at mødes med tillid. Det er først dér, vi kan skabe reelle forandringer.

 

Og netop fællesskabet er det, Frederik vender tilbage til, når han skal sætte ord på, hvad prisen betyder for ham:
– Det her er en anerkendelse af alt det, vi gør sammen. Og det motiverer mig til at fortsætte med at prøve nye løsninger af, teste dem i praksis og dele erfaringerne, afslutter han.

 

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

"*" indikerer påkrævede felter

Betingelser**

Tilvalg

Bæredygtighedskonsulenten: ”Jeg er træt af, at ansvar bliver noget man prøver at tørre af på andre.”

Læs mere her

Bæredygtighedschefen: Dét her betyder, at hele byggebranchen skal rykke nu

Læs mere her

Her får du vores 5 bedste råd til din affaldshåndtering.

Læs mere her

Hej bygherre, en lille gadget kan spare jer 86.000 kr og tonsvis af CO2 på hver af jeres byggepladser

Læs mere her