Region: Sjælland
Oprettet: 18. juni, 2025
Ansøgningsfrist: Ingen frist angivet
Lokation: Ingen lokation(er) angivet
Lærlinge
Hos Enemærke & Petersen søger vi løbende dygtige lærlinge – derfor håber vi, du vil sende os din ansøgning.
Hvad forventer vi af dig?
Når du starter din læretid hos os, har du gennemført grundforløb 1 på teknisk skole. Du har naturligvis stor interesse for tømrer- eller murerfaget og du sætter faglighed højt.
Hvordan foregår lærlingeforløbet?
Som lærling kommer du til at indgå i et sjak på en af vores spændende byggepladser. Du får ansvar, som du løfter i samarbejde med dine erfarne kollegaer – som også altid står klar til at hjælpe og svare på spørgsmål. Uddannelsen er en kombination af skoleophold og praktikforløb hos os.
Hvem er vi?
Enemærke & Petersen er en landsdækkende entreprenørvirksomhed. Vi siger, at vi er ”Mennesker der bygger for mennesker” og det tager vi alvorligt. Som medarbejder i Enemærke & Petersen møder du derfor en stærk kultur, hvor vi deler vores viden og arbejder sammen – og hvor det sociale på byggepladsen vægtes højt.
Har du spørgsmål?
Du er mere end velkommen til at kontakte HR-konsulent – Carina Schou Ballegaard på mobil: 60 58 12 21.