Vi søger en bygningsingeniør med stor kompetence indenfor træelementerEr du vild med ”design for manufactoring” og beregning af trækonstruktioner?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og arbejde med innovative trækonstruktioner? Enemærke og Petersen søger, til vores certificeret byggefabrik, en engageret bygningsingeniør der kan og vil arbejde med projektering af træelementer.
Hvorfor skal du arbejde hos os?
Du får ansvar for spændende projekter og mulighed for at bruge – og udvikle – dine kompetencer inden for trækonstruktioner. Du kommer til at samarbejde med et engageret og kompetent team af praktikere. Vi optimerer løbende vores produktionsprocesser og finder løsninger, så vi kan skabe fremtidens bæredygtige løsninger til byggeriet, så svind og CO2 mindskes, samtidig med at håndværkerne kan være effektive og skabe gode resultater.
Dine primære opgaver vil være:
- Læse og analysere statiske dokumenter fra Bygværksprojekterende Ingeniører.
- Fungere som Afsnitsprojekterende ingeniør af Konstruktionsafsnit (træelementer) indplaceret i Konstruktionsklasse KK1 og KK2 og udfærdige den nødvendige statiske dokumentation iht. SBI271 og DS1140
- Fungere som uafhængig kontrol af statiske dokumenter indplaceret i KK2 og udført af ingeniør kollega på Byggefabrikken
- Udføre statiske beregninger af træelementer: eftervisning af bæreevne, interne samlinger og eksterne samlinger til bygværkets øvrige konstruktioner.
- God materiale forståelse og indsigt bygningsfysiske forhold (brand, lyd, energi, fugt og indeklima)
- Deltage i projekteringsmøder både internt og eksternt
- Yde support til tilbudsgivning
- Produktudvikling med fokus på nye materialer og bæredygtighed
Vi søger dig, som:
- Har en uddannelse som bygningsingeniør
- Er analytisk stærk og har interesse for bæredygtige trækonstruktioner
- Er nysgerrig, proaktiv, ambitiøs og engageret.
- Trives med at arbejde i et team og tager ansvar for egne opgaver
- Har interesse for nye materialer og den grønne omstilling.
Om os:
Enemærke og Petersen er mennesker, der bygger for mennesker. Vi har en stærk virksomhedskultur, hvor dialog og samarbejde er i fokus. Vi tager hånd om hinanden og er sammen om at lykkes. Vores team i Glostrup er engageret og ambitiøst med højt kompetenceniveau inden for bærende trækonstruktioner. Præfabrikationen foregår i Glostrup, hvor vi er cirka 55 kolleger, håndværkere og teknikere, der leverer træelement moduler til Enemærke & Petersens byggerier rundt om i landet.