Menu

14. september 2021

Ung arkitektvirksomhed fik en mulighed hos TRUST – 5 år efter fortæller de, hvad samarbejdet har betydet

Christopher og Morten var i starten af 30’erne og havde lige startet Tegnestuen LOKAL, da det strategiske partnerskab TRUST ringede og spurgte, om de ville give en hånd med. Her fem år efter fortæller Christopher, hvad samarbejdet resulterede i, og hvad de fik med – og ikke fik med fra TRUST.   

Tegnestuen LOKAL - Christopher og Morten

Partnerne i Tegnestuen LOKAL – Christopher Carlsen (tv) og Morten Bang

Da vi begyndte samarbejdet med TRUST, fik vi til opgave at tegne facaden på tilbygningen til Oehlenschlægersgades Skole. Palle og Josephine fra TRUST har så været ansvarlige for den indre del af projektet. Vi arbejdede meget med at indpasse facaden i en tæt urban kontekst i et område med historisk byggeri. Facaden skulle ikke være for fremmed, men samtidigt heller ikke for tilbageskuende.

Oehlenschlægergades skole LOKAL


Klare fordele ved samarbejde med TRUST

Der er nogle klare fordele ved at have været med i TRUST. Vi har fået udbygget vores netværk i branchen. Og lært nye søde mennesker at kende fra alle TRUST virksomhederne og i Byggeri København, hvilket jo er uvurderligt. Vi har fået en reference på et byggeri i en størrelse, vi ellers aldrig var kommet i nærheden af og den kan vi bruge i prækvalifikationsansøgninger til arkitektkonkurrencer og tilbud. Samarbejdet med TRUST har bidraget til, at vi som tegnestue er gå fra én skala af projekter til den næste skala. Og så har Oehlenschlægersgades skole fået gode anmeldelser i bl.a. Berlingske – og det skinner også positivt tilbage på os.


God opbakning – men vi ville mere

I samarbejdet med TRUST fik vi god opbakning til forslag og til vores arbejde. Vi havde en god proces med vores ansvarsområde og fik rigtig god opbakning til vores ideer. Så det var helt sikkert en positiv oplevelse. Det havde dog været en endnu større oplevelse, hvis vi havde haft en opgave fremadrettet i projektet. Vi kom ind i projektet og bidrog med det vi allerede er gode til: At komme tidligt ind og udforme et facadekoncept. Men vi ville gerne have udviklet vores egne kompetencer endnu mere i det samarbejde ved at være med i hovedprojektet.

 


Kan vækstlaget i dansk arkitektur tænkes ind i udbud for strategiske partnerskaber?

Ja, helt sikkert. Og her kunne det være fedt at få skrevet ind i udbuddet, at vækstlaget bør være en del af hovedprojektet også. Vi blev ringet op, fordi vi kendte en fra TRUST, men jeg tænker, at det ville være en god idé at systematisere indgangen til projekterne, så man kigger et vækstlagskartotek med unge arkitektvirksomheder og så indbyder et par stykker til at pitche på projektet.


Tegnestuen LOKAL har bl.a. været med til at tegne Oehlenschlægergades Skole, beboelsesejendommen Amaryllis Hus på Grønttorvet og renoveringen af Ørsteds Haver på Frederiksberg. De har høstet flotte anmeldelser for alle tre nævnte og har netop vundet Renoverprisen 2021 for Ørsteds Haver.

 

Video: I TRUST’s tidlige dage i 2017 fortalte Christopher og TRUST’s Uffe Bay-Smidt dette om at arbejde sammen:

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

TRUST direktør: Her er de 3 vigtigste erfaringer, jeg har gjort i det strategiske partnerskab

Læs mere her

Det strategiske partnerskab TRUST følges tæt af byggeforsker

Få historien her

Lene Espersen stiller spørgsmål til TRUST

Læs mere her

Infografik: Mød de 100 virksomheder som er en del af TRUST

Få historien her