Menu

2. maj 2018

Nasima og Tahcill – Beboere i Bispehaven og vores nye medarbejdere

Nasima og Tahcill er Enemærke & Petersens nyeste medarbejdere – de arbejder på den renovering, der skal gøre deres eget hjem i Bispehaven tryggere

”Jeg er glad for at være blevet ansat på en renovering, som er med til at gøre mit område tryggere” sådan fortæller Tahcill Paindazoye om sit nye job på tryghedsrenoveringen af Bispehaven i Aarhus.  Tahcill og hans kone Nasima Safi har netop gennemført et rengøringskursus på Aarhus Tech og i dag gør de rent i Enemærke & Petersens skurby, hvor de bl.a. holder  håndværkernes frokoststue pæn og ren.

Børnene er glade
Og Nasima og Tahcill kender deres nye arbejdsplads rigtigt godt allerede – de har nemlig boet i Bispehaven i snart 13 år og har sammen opfostret 5 børn her.  Nasima tilføjer også, at netop børnene er en af grundene til, at hun er så glad for hendes nye arbejde: ”Vores børn er glade for, at vi har fået et arbejde og det hjælper også på økonomien. Jeg er også glad for, at mine arbejdstider er fleksible og jeg selv kan planlægge mit arbejde.”

Større beskæftigelsesindsats
Nasima og Tahcills ansættelse hos Enemærke & Petersen er en del af en større beskæftigelsesindsats, hvor beboere skal i arbejde på renoveringen. Beskæftigelsesindsatsen skal udfoldes over de næste par år og er et samarbejde mellem bygherre Østjysk Bolig, Det Boligsociale Fællessekretariat – Byg Op, Enemærke & Petersen og en række underentreprenører.

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Sådan styrker vi trygheden i udsat boligområde

Læs mere her

Enemærke & Petersen skal udføre Danmarks første tryghedsrenovering

Få hele historien her

Rosenhøj er Danmarks bedste almene boligrenovering

Læs mere her

“Vi viste tillid ved at give dem nøglerne til skurvognen”

Læs mere her

“Jeg er husmor her i skurbyen”

Få hele historien her