Lykkebo Skole er blevet renoveret både ind- og udvendigt. Udvendigt har vi bl.a. udført facadepuds, tagisolering, montering af nyt tagpap og nye tagrender og nedløb. Indvendigt har vi nedrevet eksisterende vægge, og opført nye vægge for at ændre rumindretningen. Vi har monteret nye akustikregulerende lofter og vægge, nye gulve, udvendige vinduer og vindueslysninger, nye indvendige døre, nyt specialproduceret fast inventar, herunder bl.a. siddemøbler. Desuden har vi etableret nye toiletter og badeværelser.
Samarbejde på tværs
Helhedsrenoveringen af Lykkebo Skole er sket i TRUST-regi. TRUST, der består af Enemærke & Petersen og rådgivere, er den strategiske partner, som håndterer Københavns Kommunes institutions- og skolebyggerier.
Bæredygtige udearealer
Vi har etableret skolehaver med å-system, LAR-projekt, forsinkelsesbassiner, bålhytte, bistader, opsat en shelter, indrettet skolegården med klatretårn og legeredskaber og etableret en ny stor løbebane.
Brugerne i fokus
Skolen var i brug under renoveringen, så vi tog et stort hensyn til lærere, elever og øvrige brugere ved bl.a. kun at benytte udvalgte områder som transportveje – og på aftalte tidspunkter.
Fakta:
Bygherre: Københavns Kommune
Arkitekt: Kant Arkitekter, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter
Ingeniør: Dominia og Norconsult
Entrepriseform: Totalentreprise
Kontraktsum: Kr. 117 mio.
Udførelse: 2018 – 2019