Menu

12. september 2016

Sådan blev Langkærparkens 2.768 facadeelementer monteret til tiden

Hver eneste onsdag har der stået ”facadeudskiftning” på håndværkerskemaet på renoveringen af Langkærparken – den kontante struktur og planlægning færdiggjorde projektet til tiden.  

2.768. Så mange facadeelementer har Enemærke & Petersen monteret i Langkærparken i Tilst ved Aarhus over de sidste 2½ år. Det sidste blev onsdag den 12. maj klokken 12.03.

2,5 år gammel plan lykkedes
– Vi er meget stolte af, at stort set alle elementerne er monteret på de datoer, som vi fastsatte for mere end 2,5 år. Af de 173 montagedage er der kun tre, vi har flyttet fra den planlagte dag, og det var kun på grund af kraftig regn og vind, fortæller Peter Larsen fra E&P.

Omfattende planlægning
Opgaven har krævet omfattende planlægning, og taktslaget har været afgørende for, at projektet nu er ved at nå sin afslutning. For at løse opgaven har E&P’s håndværkere arbejdet efter et ’skoleskema’, som i detaljer har beskrevet, hvad de skulle lave – og ikke mindst hvornår. Og hver eneste onsdag har der stået facadeudskiftning på skemaet.

Hver eneste onsdag
– Gentagelseseffekten har helt sikkert fremmet processen og har gjort, at vi har arbejdet mere effektivt. Forudsigeligheden i at vi hver onsdag skulle montere facader har gjort det nemt både for os bag projektet, men også for beboerne og for bygherren, siger projektchef Peter Henneberg.

Totalentreprise til 385 millioner
Langkærparken i Tilst ved Aarhus består af 35 boligblokke, opført i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Bebyggelsen ejes af Al2bolig, som i efteråret 2013 udpegede E&P som totalentreprenør i samarbejde med Nova 5, Arkitema og Rambøll. Renoveringen til cirka 385 millioner kroner har omfattet udskiftning af indgangsfacader og gavle samt køkkener og badeværelser. Desuden er fire blokke nedbrudt til råhus og efterfølgende genopbygget som tilgængelighedsboliger med elevator.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Effektiv byggeproces

Læs mere her

Enemærke & Petersen modtager Aarhus Kommunes Integrationspris

Få historien her

Jobs til arbejdsløse beboere i Rosenhøj

Få historien her

Langkærparken viser vejen!

Få historien her