Menu

6. september 2023

Helt ny metode i brug på kæmpebyggeri – resultatet er færre fejl og mindre materialespild

Enemærke & Petersen har udviklet en ny digital bestillingsmetode til byggeprojekter, som blev nomineret til Digitaliseringsprisen 2023 ved Building Awards. De foreløbige resultater af metodens pilotprojekt viser: Et mindre spild af materialer, at der spares tid på projektet, færre fejl og bedre arbejdsmiljø for håndværkerne.

Enemærke Køge Kyst VDC Mængdeudtræk

Fra venstre: Katrine Voigt, Stine Christensen, Joachim Skovbogaard, Søren Constantin Brun og Vaishnavee Sasitharan

Enemærke & Petersen bygger lige nu 500 boliger i Køge Kyst for PensionDanmark – et omfattende projekt, der kræver stor nøjagtighed i materialebestillingen. I et samarbejde mellem Enemærke & Petersens Proces- og Digitaliseringsafdeling og byggeledelsen i Køge er der udviklet en digital bestillingsmetode. Den kombinerer mængdeudtræk fra en BIM-model med et leverancesystem. Systemet giver derefter mulighed for mere præcise bestillinger af materialer.

Lidt for ofte på gefühl
-I byggebranchen bestilles materialer lidt for ofte ud fra gefühl, siger Enemærke & Petersens projektleder Stine Christensen, der til hverdag arbejder på nybyggeriet af Køge Kyst og fortsætter:

– den her metode giver os mulighed for at få be- eller afkræftet vores fingerspidsfornemmelser og faktisk handle på baggrund af fakta.

De foreløbige resultater viser, at pilotprojektet resulterer i mindre spild af materialer, sparer tid på projektet, giver færre fejl og bedre arbejdsmiljø for håndværkerne.


Mængdespecialister og byggeledelse i tæt samarbejde

Den digitale bestillingsmetode har Stine og en række kollegaer på byggepladsen på Køge Kyst udviklet over det sidste år. Her har proces- og mængdespecialisterne Katrine Voigt og Vaishnavee Sasitharan og processupporter Joachim Skovbogaard arbejdet helt tæt sammen med Stine Christensen og byggeleder Søren Constatin Brun. Sammen har mængdespecialisterne og byggeledelsen udviklet en metode til at trække materialemængder fra BIM-modellen og behandle dem og overføre dem til et digitalt leverancesystem, så leverandørerne får mere præcise tal og mål på, hvad og hvornår de skal levere. Leverandørerne bliver informeret om de materialer, de skal levere senest en uge før og dermed har de større mulighed for at levere korrekt og inden for tidsrammen.

Fra venstre Stine Christensen, Katrine Voigt og Søren Constantin Brun VDC Mængdeudtræk

Fra venstre Stine Christensen, Katrine Voigt og Søren Constantin Brun


Forenkle varebestillingsprocessen

– Formålet med den her mængdeudtræksproces, er at forholde os databaseret til byggeriet og derigennem forenkle varebestillingsprocessen.
Fortæller Katrine Voigt, der er en del Enemærke & Petersens Proces- og Digitaliseringsafdeling, som understøtter byggepladserne.

På Køge Kyst har Katrine arbejdet tæt sammen med byggeleder Søren Constantin Brun og han forklarer om den proces, de har været igennem sammen:
– Katrine har hjulpet os til at omsætte byggelederens sprog til datasprog. Vi kombinerer arbejdsbeskrivelserne med BIM-modellen og derfra kan de digitale løsninger overtage det tidskrævende arbejde med at måle hele bygningen op. Dette har ellers tidligere været en tidskrævende manuel proces. Den data overføres så til et leverancesite, som giver os og underleverandørerne et overblik over hvilke materialer, vi skal købe ind til byggeriet. Metoden betyder, at vi kan minimere materialespild og tidligt opdage, hvis der er fejl i tegningsmaterialet.


Sampak i IKEA-stil giver minimalt materialespild

Byggeleder Søren Constantin Brun fortæller, at de materialepakker byggepladsen nu får leveret, også resulterer i både forbedringer for klimaet og arbejdsmiljøet. Materialepakkerne minder nemlig lidt om de saml selv-pakker, som vi kender fra IKEA:
– Håndværkerne på byggepladsen får nu samlede pakker leveret til deres lokation med en række af de materialer, der skal bruges i det pågældende rum. De fleste af materialerne er udmålt på forhånd, det betyder, at færre af dem skal skæres til på stedet. Sådan mindsker vi byggestøv og støjgener og vi får et mindre materialespild, hvilket er bedre for klimaet. Samtidig betyder levering til håndværkernes lokation og de mere præcise udmålinger færre tunge løft, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet for håndværkerne.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Ny byggeteknologi halverer ventetid og øger mulighed for DGNB-point

Læs mere her

VDC-specialisten: Sådan minimerer 3D-modeller fejl i byggeriet

Læs mere her

Hvordan styrer du et kæmpe nybyggeri som PensionDanmarks på Køge Kyst? – Her er vores fire bedste råd

Læs mere her