Büsra er byggeleder – og har altid vidst, at der var én ting, hun skulle

At hoppe i sikkerhedssko eller gummistøvler og komme ud på pladsen og gøre dem beskidte – det elsker jeg. Ude på pladsen er man lige med håndværkerne og man er der ude for at løse en opgave i fællesskab og hjælpe hinanden.

Det der med at sidde bag en computer er ikke mig. Faktisk ville jeg med glæde stå ude og hjælpe mureren med en af hans opgaver – jeg joker tit med dem om, at jeg nok skal komme ud og hjælpe, hvis de har brug for en hånd.

Fuld opbakning fra teamet
Hvis jeg skulle anbefale jobbet som byggeleder, så vil jeg sige: Du har muligheden for at arbejde på mange forskellige måder: At arbejde selvstændigt, i store teams og mindre grupper.

Man sidder sammen i grupper og diskuterer byggepladsens problematikker og så kan de andre spørge ind til: Büsra, har du tænkt på…?” og måske sætter fingeren på noget, du ikke selv har fanget. Og så har man også den fulde opbakning fra sit team, det er virkeligt fedt. 

Har altid skilt sig ud
Lige siden jeg startede på konstruktørstudiet har jeg vidst, at jeg ville ud i mudderet ude på pladsen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra min egen omgangskreds, hvor man ofte skulle være lærer, pædagog eller i sundhedsvæsenet. Men jeg gik i sportsklasse i gymnasiet sammen med fodboldspillere og cykelryttere. Jeg klinger nok bare bedre med dem, der er lidt hårdere i det. På konstruktørstudiet var der ikke så meget fnidder fnadder, vi var meget fokuserede.

Jeg skulle bryde den her vej, som man altid har gået. Når man som kvinde har anden etnisk baggrund, skal man bevise lidt ekstra og her ville jeg bevise, at vi sagtens kan være ude på byggepladsen.

Det ligger dybt i os
Jeg tror at grunden til, at der er mange kvinder med anden etnisk baggrund i byggebranchen er, at vi har det sådan, at vi skal opnå noget. Det er prestige for os: Prøv at se her, jeg er ingeniøruddannet, jeg er konstruktøruddannet. Det der med at skulle bevise noget, det ligger dybt i os.

Selvom det er en mandebranche, så skal jeg nok bevise, at jeg som kvinde har en plads her. Hvis jeg ser et møde, hvor der sidder 39 mænd, så tænker jeg: Jeg skal vise jer. Jeg skal nok komme og sætte mit præg.