På Rådmandsgade Skole udførte Enemærke & Petersen skolerenovering som en helhedsrenovering og opførelse af lokaler til børnehaveklasse og et nyt produktionskøkken. Vi renoverede facader og klimaskærm, etablerede mekanisk ventilation og renoverede varmeanlæg.
På Vanløse Skole foretog vi ind- og udvendige bygningsarbejder, bl.a. omfugning og reparation af murværk, modernisering, mekanisk ventilation og forbedring af toilet- og gårdforhold.
Samarbejde på tværs
Projektet blev gennemført i en partneringmodel i et tæt, åbent og tillidsbaseret samarbejde, hvor Enemærke & Petersen blev tidligt inddraget i byggeprocessen.
Brugerne i fokus
Begge skoler var i drift under hele byggeperioden. Logistik og sikkerhed var derfor helt centrale temaer, og for at byggepladsen kunne fungere udviste alle parter i samarbejdet gensidig respekt for hinanden. Der var også et særligt fokus på et godt arbejdsmiljø og at undgå ulykker.
Bygherre: Københavns Kommune
Kontraktform: Totalentreprise
Kontraktsum: Kr. 52 mio.
Udførelsestid: 2013-2015
Arkitekt: Mangor & Nagel
Ingeniør: Lemming & Eriksson
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden