6. november 2026

Enemærke & Petersen styrker direktionen med ny CFO

Den 1. februar tiltræder Philip Lerche som ny CFO i Enemærke & Petersen. Med sin erfaring fra nogle af Danmarks største internationale virksomheder skal han stå i spidsen for et økonomiteam, der nu er fuldt bemandet med kompetencer inden for både projektøkonomi, regnskab og overordnet finansiel ledelse, og bidrage til den strategiske udvikling – både i Enemærke & Petersen og i samarbejdet med MT Højgaard Koncernen.

Med ansættelsen af Philip Lerche får direktionen en erfaren finansiel leder med et blik for sammenhængen mellem økonomi og forretning. Det er en kompetence, der skal bringes aktivt i spil, når Enemærke & Petersen skal træffe beslutninger om virksomhedens fremtidige retning:

– Vi har sat en ambitiøs retning for Enemærke & Petersen, og den kræver, at vi har de rette kompetencer med omkring bordet. Philip kommer med erfaring fra store, komplekse organisationer og han får en central rolle i at kvalificere vores strategiske beslutninger og sikre, at vores økonomiske prioriteringer understøtter den udvikling, vi ønsker for virksomheden, siger adm. direktør, Kim Thinggaard.

 

Fra finansiel indsigt til strategiske beslutninger
Gennem sin karriere har Philip arbejdet med forretningsudvikling, performance management og økonomisk styring i internationale virksomheder med komplekse forretninger. En erfaring, han ser frem til at bringe i spil i Enemærke & Petersen:

– Jeg synes, Enemærke & Petersens rejse er virkelig spændende. Virksomheden har nogle klare ambitioner, og jeg glæder mig til at blive en del af arbejdet med at føre dem ud i livet. For mig er økonomifunktionen en vigtig del af virksomhedens strategiske arbejde, der handler om at skabe indsigt og overblik, så vi kan træffe de rigtige beslutninger og prioritere de aktiviteter og ressourcer, der skaber mest værdi, siger Philip.

 

Philip Lerche

Et stærkt økonomisk fundament for den videre udvikling
Som CFO får Philip ansvar for den overordnede finansielle rapportering og den langsigtede økonomiske udvikling. Det sker med afsæt i et økonomiteam, der nu står stærkt på tværs af projektøkonomi, regnskab og den overordnede finansielle ledelse. Teamet, der allerede tæller Maria Koed-Bjørch som regnskabschef, blev 1. september styrket med Jacob Bohn Ensbye, der tiltrådte som økonomichef efter en stilling hos Adserballe & Knudsen:

– Vi har nu fået udfyldt den finansielle spilleplade med kompetente profiler, der både har føling med projekterne og blik for virksomhedens samlede økonomi. Med Philip får vi en erfaren finansiel leder, der kan samle trådene på tværs og være med til at løfte blikket mod de langsigtede perspektiver. Det bliver en vigtig styrkelse af direktionen og af vores arbejde med at udvikle virksomheden, siger Kim Thinggaard.

 

Philip Lerche har gennem sin karriere haft ledende finansielle roller i Vestas, Ørsted og TotalEnergies. Han kommer senest fra Vestas, hvor han har været ansvarlig for Group Financial Planning & Analysis og Business Finance for koncernfunktionerne.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

"*" indikerer påkrævede felter

Betingelser**

Tilvalg

Enemærke & Petersen styrker egenproduktionen med ny områdechef

Læs mere her

Enemærke & Petersen udnævner ny bæredygtighedschef

Læs mere her

Enemærke & Petersen er klar til at tage næste skridt i udviklingen af organisationen

Læs mere her