Hos administrerende direktør Kim Thinggaard skal ansættelsen ses som en naturlig videreudvikling af virksomhedens strategiske ambitioner:
– Vi har sat en klar retning for, hvordan Enemærke & Petersen skal udvikle sig de kommende år. Det handler om at styrke vores kerneforretning og samtidig sikre, at vi har de kompetencer, den ledelse og den organisation, der skal til for at lykkes. Lena skal være med til at skabe de rammer, der understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling af virksomheden, siger Kim Thinggaard.

Skal understøtte den fortsatte udvikling af organisationen
For Lena var det især kombinationen af en stærk kultur, høj faglighed og klare ambitioner – bl.a. om at arbejde databaseret, i partnerskaber og forretningsorienteret, der gjorde Enemærke & Petersen attraktiv:
– Enemærke & Petersen står på et stærkt fundament og har samtidig en tydelig strategisk ambition om fortsat udvikling, med mennesket og samarbejdet i fokus. Det er en spændende kombination. Jeg ser frem til at lære organisationen at kende og bidrage til at udvikle de rammer og samarbejdsformer, der understøtter virksomhedens strategiske mål og ambitioner – bl.a. på den sociale dagsorden og på ledelsesudviklingsprogrammer, siger Lena.
Udvikling af faglighed og organisation
Ansættelsen sker som led i arbejdet med at realisere Strategi 28, “Sammen om Kernen”. Strategien har blandt andet fokus på at styrke virksomhedens kerneprocesser og evne til at skabe værdi for kunder og samarbejdspartnere:
– Vi har en ambition om at udvikle Enemærke & Petersen som en endnu stærkere samarbejdspartner for kunder og samarbejdspartnere. Det kræver, at vi løbende udvikler vores organisation og de kompetencer, der understøtter vores forretning. Lena kommer med en bred erfaring fra både offentlige og private organisationer, som kan styrke den udvikling, afslutter administrerende direktør Kim Thinggaard.
Lena er uddannet jurist og har gennem sin karriere arbejdet med hele spektret indenfor HR, jura, løn og overenskomster, kommunikation, ESG, ISO, kultur-, ledelses- og organisationsudvikling. Hun kommer senest fra en stilling som HR direktør for Kim Johansen Transport Group og har tidligere haft roller i blandt andet Verdis (tidl. Urbaser), Compass Group Danmark og NaturErhvervsstyrelsen.
Nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden
"*" indikerer påkrævede felter