Enemærke & Petersen har ca. 600 medarbejdere fordelt på Sjælland og Fyn. Vi ønsker at skabe branchens stærkeste kultur og arbejdsplads for at levere projekter med stærk faglighed med styr på tid, kvalitet og økonomi. Vi vil være en stærk og tillidsfuld samarbejdspartner med kunden i fokus – og udvikle mennesker og kompetencer, der matcher vores opgaver.
Kerneprojekter indenfor almen renovering
Vores kerneprojekter befinder sig fra Lillebælt til Øresund og er udført i hoved- eller totalentreprise eller i partnerskaber. Med en stærk håndværkerkultur løser vi alle former for byggeri. Vores hovedfokus er renovering indenfor den almene sektor, men vi bygger også nyt. Vi har en høj grad af egenproduktion og fastansatte håndværkere.
Genbrug og genanvendelse
Vi arbejder med genbrug og genanvendelse på en række byggeprojekter, som giver os viden til f.eks. at kunne reducere CO2-udledning samt minimere spild og affaldsproduktion. Og vi bliver konstant klogere på, hvordan vi kan forbedre vores metoder. Som medejer af genbrugsbyggemarkedet Genbyg er det desuden vores mål at genanvende materialer i større skala.
Forskning og innovation med et drys savsmuld
Vores nysgerrighed og engagement i byggeriets fagdiscipliner og branchens udvikling betyder, at vi deltager i forskningsprojekter, vidensamarbejder og innovationsnetværk. Vi deler meget gerne vores erfaringer og laver samarbejder på tværs af branchen.
Byggebranchens sociale entreprenør
“Mennesker der bygger for mennesker” er Enemærke & Petersens slogan, som vi altid har med os. De mennesker, vi bygger for, er altid i fokus. Ligesom tillid er afgørende for vores måde at samarbejde på. Vi samarbejder bl.a. med de socialøkonomiske virksomheder TAMU, FRAK, Almen Virke m.fl.
