Menu

SØGES: Indkøbschef med sort bælte i forhandling og relationer

Vil du stå i spidsen for videreudviklingen af Enemærke & Petersen indkøbsfunktion, så vi matcher byggebranchens fremtidige krav? Så kan du blive vores nye indkøbschef!

Send os din ansøgning her ->

 

Som indkøbschef skal du se vores indkøbsfunktion efter i sømmene, være 100-metermester i samarbejde og sætte kursen på den videre færd. Du skal fastholde og videreudvikle relationer og skabe værdi for vores mange byggeprojekter.

Dine forhandlingsevner er i top, så selvom der skal forhandles skarpt, finder du fælles fodslag med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer med masser af erfaringer i bagagen, og kufferten indeholder både kendskab til indkøbsprocesser, strategi, indkøbs- og rammeaftaler.  Du er klar i spyttet – også på skrift.

Du arbejder strategisk og selvfølgelig digitalt, og derfor kan du ikke lade være med udvikle og optimere vores indkøbssystemer.

Du kan forvente at din erfaringer bliver udnyttet til fulde og vi glæder os til at vi sammen skal sikre konkurrencedygtige priser og løsninger.
Vi har lige stor respekt for din byggefaglige indsigt og dit gode købmandskab.

 

Og hvad skal du så lave?
Du skal videreudvikle og implementere en strategisk indkøbsplan på egenproduktionsområdet, der sikrer omkostningsoptimeringer, leveringssikkerhed og høj kvalitet. Sammen med dine medarbejdere udarbejder du ramme- og samhandelsaftaler på udvalgte indkøbskategorier og sikrer at de bliver anvendt.

I dialog med nøgleleverandører sikrer du at vi lever op til miljøspecifikationer, kvalitet og pris. Derfor mestrer du at skabe gode og langvarige relationer med både nuværende og kommende leverandører.

 

Du sætter en ære i at have styr på dit marked, og derfor skaber du værdi for de enkelte produktions- og tilbudsteams.

Sammen med vores bæredygtighedsteam skaber du strategiske fordele ved at vi bliver endnu bedre til at opfylde nuværende og kommende miljøkrav.

 

Som leder af dit team bygger du en stærk indkøbsfunktion på et fundament af analyser og grundigt forarbejde, herunder risikostyring af leverandører.

 

”Mennesker der bygger for mennesker” tager vi alvorligt. Så for at få succes hos os, skal din høje faglighed kombineres med din forståelse for ledelsesprincipperne hos os, der stiller krav til menneskelig indsigt, initiativ, fleksibilitet, tydelighed, god kommunikation og faglig forståelse.

 

Vil du med ombord? Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter så snart vi har kontakt med den rette kandidat.

 

Om Enemærke & Petersen a/s
Vores hovedsæde ligger i Ringsted. Arbejdsstedet er derfor primært i Ringsted, men du kommer også rundt på vores byggepladser og andre kontorer i landet. Du vil ligeledes skulle arbejde tæt sammen med vores datterselskaber Raunstrup og Nembyg. Du refererer til vores CFO og er derfor tæt på beslutninger der gavner Enemærke & Petersen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, René Høck på tlf. 41 39 31 10 eller rho@eogp.dk

For Enemærke & Petersen er diversitet i en enhver henseende en høj prioritet, som vi lægger meget stor vægt på og ønsker at fremme. I det lys opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen.

 

Enemærke & Petersen er et hoved- og totalentreprenørfirma med over 1100 medarbejdere, som udfører byggeprojekter i hele Danmark. Virksomheden bygger på en håndværkerkultur og tilbyder alle former for renovering og nybyggeri af boliger, skoler, erhverv m.m. Vi har afdelinger i Ringsted, Glostrup, Odense og Aarhus.

 

Send os din ansøgning her ->

Job i Enemærke & Petersen

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil styrke din faglighed

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil forbedre samarbejdet

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi er hjælpsomme og har et stærkt socialt engagement

Læs mere her