Menu

Projektchef

Er du en af byggebranchens erfarne profiler? Så modtager vi med glæde din uopfordrede ansøgning som projektchef.

Send os dit CV her ->

 

Hos Enemærke & Petersen kommer du til at arbejde på nogle af de mest spændende og udfordrende byggeprojekter i Danmark. Du vil møde en organisation, hvor det gode styrede håndværk og den solide drift er omdrejningspunktet – og du vil møde en af byggebranchens stærkeste virksomhedskulturer, hvor den gode dialog og socialt entreprenørskab er en del af vores DNA.

 

Hvad er din primære arbejdsopgave?

Som projektchef driver du udviklingen og gennemførelsen af nybygnings- og renoveringsprojekter i størrelsesordenen 75 – 400 mio.kr. fra den tidlige projektudviklingsfase til en succesfuld mangelfri aflevering. Du har det overordnede ansvar for byggeprojektet og for det gode, værdiskabende samarbejde med bygherren, bygherrerådgivere, teamet, håndværkere, underentreprenører og leverandører på sagen. Du formår at sætte rammerne for dagligdagen og sikre en løbende opfølgning i forhold til byggesagen. Du anvender din solide faglige baggrund og tænker helhedsorienteret.

 

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du har 5-10 års erfaring med selvstændig projektstyring og har stærke ledelsesmæssige, organisatoriske og kommunikative evner. Du har måske en håndværksmæssig baggrund suppleret med en videregående teknisk uddannelse – og befinder dig godt i et uformelt miljø, er struktureret og arbejder proaktivt med dine opgaver. Som leder er du yderst dialogsøgende og fokuseret på at udvikle det gode samarbejde i og udenfor dit team – og kontinuerligt udvikle din egen ledelsesstil.

 

Hvem er vi?

Hos Enemærke og Petersen siger vi, at vi er ”Mennesker der bygger for mennesker” og det er et udsagn, vi tager alvorligt. Som medarbejder i Enemærke & Petersen møder du derfor en stærk virksomhedskultur, hvor dialog og samarbejde er omdrejningspunktet for vores arbejde – og hvor det sociale entreprenørskab kan opleves både på byggepladsen, på kontorerne, til hverdag og til fest.

 

Send os dit CV her ->

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden